[1] En sang af Asaf. [2] Åh, Gud, sid ikke bare dér, vær ikke så passiv og tavs! [3] Hør, hvor dine fjender larmer. Se, hvor dine modstandere knejser. [4] De lægger snedige planer mod dit folk, udtænker ondt mod dem, du holder af. [5] „Lad os udslette hele folket,” siger de, „så Israel forsvinder totalt.” [6] De enes om en plan og slutter pagt imod dig, [7] beduiner fra Edom og Moab, ishmaelitter sammen med hagritter, [8] geballitter, ammonitter og amalekitter, filistre og folk fra Tyrus. [9] Selv Assyrien har sluttet sig til dem, de støtter nu Lots efterkommere. [10] Gør med dem, som du gjorde med midjanitterne. Du slog jo Sisera og Jabin ved Kishonfloden, [11] de blev tilintetgjort ved En-Dor, deres kroppe rådnede på slagmarken. [12] Lad det gå deres ledere som Oreb og Ze’eb, deres fyrster som Zeba og Zalmunna. [13] De sagde: „Lad os erobre Guds græsgange og gøre dem til vores!” [14] Min Gud, lad dem blive som visne tidsler, som avner, der flyver bort i vinden. [15] Som ild, der æder sig gennem skoven, som flammer, der sætter bjerge i brand, [16] skal dit stormvejr forfølge dem, din hvirvelvind forfærde dem. [17] Lad dem blive ydmyget så dybt, at de forstår, hvem du er, Herre. [18] Gør dem skamfulde og skrækslagne, lad dem få en frygtelig død. [19] Vis dem, at du er Herren, den Almægtige, som hersker over hele jorden.
