Salmernes bog 82:1-8 BPH

[1] En sang af Asaf. Gud kalder lederne sammen, han anklager sit folks dommere: [2] „Hvor længe vil I dømme uretfærdigt? Hvor længe vil I favorisere de gudløse? [3] Døm de fattige og faderløse retfærdigt, forsvar de svage og hjælpeløse, [4] red de magtesløse og undertrykte, fri dem fra onde menneskers magt. [5] I er tåbelige, uvidende og blinde. Derfor vakler verden i sin grundvold. [6] Jeg har kaldt jer guder, for I er indsat af mig og burde handle som jeg, [7] men I skal dø som de gudløse mennesker, I er, akkurat som andre landes gudløse ledere.” [8] Ja, træd frem, Gud, og døm denne verden, for du har magt over alle folkeslag.

About this translation

Life Bible app icon
Get the Life Bible app ★★★★★4.8 · 217K ratings Read offline, sync highlights and notes, and study with your library on any device.