Salmernes bog 35:1-28 BPH

[1] En sang af David. Herre, kæmp mod dem, der bekæmper mig. Gå i krig mod dem, som angriber mig. [2] Tag din rustning på, grib dit skjold, gør klar til kamp mod mine fjender. [3] Kast dit spyd og brug din lanse mod dem, der forfølger mig. Lov mig, at du vil redde mig. [4] Bring skam over dem, der ønsker at slå mig ihjel. Forvir dem, så de må vende om, og deres onde planer mislykkes. [5] Blæs dem væk som avner for vinden, lad din mægtige engel drive dem bort. [6] Gør deres vej mørk og glat, lad din engel forfølge dem. [7] Uden grund har de sat fælder for mig, gravet en faldgrube på min vej. [8] Men pludselig kommer ulykken over dem, de bliver fanget i deres egen fælde, de styrter selv i faldgruben. [9] Så vil jeg glæde mig over dig, Herre, jeg vil fryde mig over din frelse. [10] Fra mit hjertes dyb vil jeg råbe: Herre, ingen kan sammenlignes med dig. Du, som redder de svage fra deres undertrykkere, frelser de værgeløse fra røveres overgreb. [11] Falske vidner stod frem imod mig, anklagede mig for noget, jeg ikke havde gjort. [12] De gengældte godt med ondt og gjorde mig helt fortvivlet. [13] Dengang de var syge, sørgede jeg, klædte mig i sæk og aske, bad med bøjet hoved og fastede inderligt for dem. [14] Jeg følte det, som var det min egen familie, jeg sørgede for dem, som var det min mor. [15] Men da jeg selv kom ud i problemer, blev de glade og samlede sig imod mig. De angreb mig uden varsel, bagtalte mig dagen lang. [16] Da jeg snublede, gjorde de nar ad mig. De viste tænder som glubske løver. [17] Herre, hvor længe vil du bare se på? Grib dog ind og frels mig fra de løver. Red mit liv fra de rasende bæster. [18] Så vil jeg offentligt give dig ære, prise dig blandt alt dit folk. [19] De blev mine fjender uden årsag. Lad dem ikke sejre over mig. De hadede mig uden grund. Lad dem ikke udføre deres onde planer. [20] De ønsker ikke at skabe fred, men planlægger ondt mod uskyldige folk. [21] De råber deres anklager imod mig: „Ha!” siger de. „Vi så det selv!” [22] Herre, du har set det hele. Vær ikke tavs. Lad mig ikke i stikken nu. [23] Grib ind, Herre, og skaf mig ret. Min Herre og Gud, før min sag. [24] Erklær mig skyldfri, for du er retfærdig. Lad dem ikke sejre over mig. [25] Lad dem ikke sige: „Ha! Det gik, som vi havde håbet!” Lad dem ikke tænke: „Nu er det ude med ham!” [26] Gør dem alle skamfulde, alle, der fryder sig over min ulykke. Lad dem, der gør nar ad mig, selv blive gjort til grin. [27] Men lad dem, som ønsker mig det godt, juble af glæde og sige: „Lovet være Herren, for han hjælper sine tjenere.” [28] Så vil jeg altid mindes din godhed. Ja, jeg vil prise dig dagen lang.