[1] En sang af David om dengang, han foregav at være gået fra forstanden foran kong Abimelek, så kongen sendte ham væk. [2] Jeg vil prise Herren til hver en tid, altid fortælle om hans magt og storhed. [3] Jeg glæder mig over, hvad Herren har gjort, lad de forkuede høre det og fryde sig. [4] Kom og slut jer til mig, lad os sammen prise Herren. [5] Jeg bad Herren om hjælp, og han svarede mig, han befriede mig fra al min frygt. [6] De, som stoler på Herren, skal stråle af glæde, for han vil aldrig nogensinde skuffe dem. [7] Jeg råbte til Herren i min nød, og han reddede mig ud af mine problemer. [8] For Herrens engel redder enhver, som ønsker at gøre Guds vilje. [9] Prøv selv at opleve Herrens godhed, lykkelige er de, der søger hjælp hos ham. [10] Adlyd Herren, I, som tilhører ham, de, der følger ham, får, hvad de har brug for. [11] Selv stærke løver lider nød og sulter, men de, der stoler på Herren, lider ingen nød. [12] Kom, mine børn, og hør, hvad jeg siger. Jeg vil lære jer, hvordan man viser Herren ære. [13] I, der gerne vil have et godt liv og ønsker jer gode dage, [14] I skal holde jeres tunge i skak og ikke lade løgn komme over jeres læber. [15] Hold jer fra det onde, gør det gode og stræb efter fred. [16] Herren beskytter de retskafne og hører deres bøn om hjælp. [17] Men han er imod dem, der handler ondt. Han udrydder dem helt, så de ikke huskes. [18] Han hører de retsindiges råb om hjælp, redder dem ud af deres problemer. [19] Herren er hos dem, der føler sig knust, han hjælper dem, der er dybt deprimerede. [20] De uskyldige kommer også ud i problemer, men Herren hjælper dem igennem dem alle. [21] Ja, han beskytter dem fra alt det onde, så de ikke bliver knust derved. [22] De onde må bøde for deres ondskab, de, der bekæmper de uskyldige, bliver straffet. [23] Men Herren redder sine tjenere. De, der søger ham, bliver ikke straffet.
