[1] Visdommen har bygget et stort palads med syv smukt udskårne søjler. [2] Bordet er dækket til fest med lækker mad og udsøgte vine. [3] Tjenerne er ude at indbyde folk, de kalder fra byens højdedrag: [4] „Kom, I enfoldige mennesker, hvis I ønsker at få indsigt. [5] Kom med til visdommens fest og smag den udsøgte vin. [6] Opgiv jeres tåbelige tanker, lær at blive vise, så I kan leve ret.” [7] Det er farligt at irettesætte de hovmodige, at undervise dem giver kun problemer. [8] Hvis du prøver at belære de hovmodige, vil de hade dig, men de vise sætter pris på en tilrettevisning. [9] Vejled de vise, så bliver de endnu visere. Undervis de kloge, og deres lærdom forøges. [10] Ærefrygt for Herren fører til visdom, at kende den hellige Gud giver forstand. [11] Visdom forlænger ens levetid, der lægges flere år til ens liv. [12] Når du er vis, er det til dit eget bedste, vrager du visdom, skader du dig selv. [13] Dårskab er som en trodsig kvinde, ganske tåbelig og uden forstand. [14] Hun sidder i sin gadedør og venter, mens hun ser ud over byen. [15] Hun kalder på dem, der går forbi, mens de er fordybet i egne tanker: [16] „Kom indenfor, I uvidende, hvis I ønsker at lære noget. [17] Den forbudte frugt smager bedst, det er herligt at have hemmeligheder!” [18] Den naive ved ikke, at det fører til død, at alle hendes gæster ender i graven.
