Ordsprogenes bog 8:1-36 BPH
[1] Visdommen kalder, hvem vil høre? Indsigten råber sit budskab ud. [2] Den står på højdepunkter langs vejen, stiller sig op ved befærdede gadehjørner. [3] Ved byens porte og på de åbne pladser kan dens klare stemme høres: [4] „Jeg kalder på alle mennesker, lyt til mit budskab, hver og én. [5] Forstå dog, hvad visdom er, tag imod lidt sund fornuft. [6] Jeg har vigtige ting at fortælle jer, jeg siger, hvad der er ret og rigtigt. [7] Min mund taler altid sandt, jeg hader alt, hvad der er ondt. [8] Alt, hvad jeg siger, er sandt og godt, der er intet falsk eller forkert i det. [9] Mine ord er indlysende for de forstandige, ligetil for dem, der har en smule indsigt.” [10] Sæt større pris på min vejledning end på sølv, for min undervisning er mere værd end guld. [11] At eje visdom er vigtigere end at eje juveler, intet kan sammenlignes med den. [12] „Jeg, Visdom, har dømmekraft foruden indsigt og sund fornuft. [13] Gudsfrygt indebærer at hade det onde. Jeg hader hovmod og indbildskhed, løgn og ondsindet sladder. [14] Følg mine gode råd og få fremgang, indsigt og dømmekraft får du hos mig. [15] Jeg hjælper konger til at regere retfærdigt og lovgivere til at udstede gode love. [16] Jeg hjælper guvernører til at træffe de rigtige valg, alle jordens dommere har brug for mig. [17] Jeg kommer til dem, der vil tage imod mig. De, som oprigtigt søger mig, finder mig. [18] Jeg giver dem rigdom og ære, vedvarende værdier og gode normer. [19] Den gave, jeg giver, er bedre end det fineste guld, den er mere værd end det fornemste sølv. [20] Jeg følger sandhedens stier, vandrer på hæderlighedens veje. [21] De, der følger mig, lider ingen nød, for jeg fylder deres forrådshuse. [22] Herren skabte mig i begyndelsen før resten af hans skaberværk. [23] Jeg har min oprindelse i evigheden, før verdens grundvold blev lagt. [24] Jeg blev dannet før havets dyb, før kilderne og floderne var til. [25] Jeg var der, før bjergene blev dannet, og højene blev skabt, [26] før Gud havde frembragt landjorden med dens marker, før det første stykke jord kom til syne. [27] Da Gud udspændte himlens hvælving, da han lagde jordens flade på urdybet, [28] da han anbragte skyerne over jorden og åbnede kilderne under jorden, [29] da han med sit ord satte en grænse for havet, da han lagde jordens grundvold fast, [30] da var jeg ved hans side som hans arkitekt. Jeg glædede mig dag for dag, frydede mig sammen med ham, [31] jublede ved at se den vide jord, ved at se menneskene blive skabt.” [32] Hør derfor godt efter, min søn, for du bliver lykkelig ved at følge mit råd. [33] Lyt til mig, så du kan få visdom. Ignorer ikke visdommen, når den siger: [34] „Velsignede er de, der lytter til mig, de, der venter ved min dør dag efter dag. [35] De, der tager imod mig, får et godt liv, for de opnår Guds velvilje. [36] De, der forkaster mig, skader sig selv. Siger de nej til mig, siger de ja til døden.”
