Ordsprogenes bog 10:1-32 BPH

[1] Her følger Salomons ordsprog: En klog søn gør forældrene glade, en tåbelig søn giver dem sorg. [2] Tilranede rigdomme lønner sig ikke, hæderlighed kan redde en fra døden. [3] Herren stiller de retskafnes sult, men opfylder ikke de ondes ønsker. [4] Dovenskab gør fattig, flid gør rig. [5] De kloge høster, når marken er moden, de, der sover høsttiden væk, er en skændsel. [6] De retsindige bliver velsignede, de ondes ord rammer dem selv. [7] Et godt menneske huskes med glæde, den gudløses navn går i glemmebogen. [8] Den fornuftige tager imod belæring, en pralende tåbe går det ilde. [9] Den oprigtige kan leve i tryghed, den uærlige bliver afsløret før eller siden. [10] Den, der afslører uretten, fremmer freden, den, der lader uret passere, skaber problemer. [11] Den retsindiges ord er en kilde til liv, fra den ondes ord udspringer vold. [12] Had provokerer til strid, men kærlighed tilgiver alt. [13] Den fornuftige taler med vise ord, tåbelige ord fører til straf. [14] Den vise vokser i visdom, tåben snakker sig en ulykke til. [15] Den riges rigdom er hans sikre borg, den fattiges fattigdom er en ruin. [16] Den retskafne belønnes med et godt liv, den onde straffes på grund af sin synd. [17] Den, der lader sig korrigere, får fremgang, den, der afslår vejledning, farer vild. [18] Skjuler man had under venlighed, lyver man, og den, der spreder sladder, er en tåbe. [19] Den, der taler for meget, fejler for tit, men den, der er tilbageholdende, anses for vis. [20] Den retsindiges tale er guld værd, den ondes tanker er værdiløse. [21] Den retskafnes ord er til hjælp for mange, tåber dør af mangel på dømmekraft. [22] Herrens velsignelse gør rig, egne anstrengelser lægger ikke noget til. [23] Tåben finder fornøjelse i ondskabsfulde planer, den kloge glæder sig, når visdommen sejrer. [24] Den ondes frygt bliver til virkelighed, den retskafnes ønske går i opfyldelse. [25] Når stormen raser, går den onde til grunde, men den retskafne står fast for evigt. [26] En doven arbejder irriterer sin chef som røg i øjnene eller eddike på tænderne. [27] Ærefrygt for Herren forlænger ens liv, de gudløse dør før tiden. [28] Den retskafne kan forvente glæde, den ondes forhåbninger brister. [29] Herren beskytter dem, der handler ret, men han straffer dem, der handler ondt. [30] Onde mennesker sendes i eksil, de retskafne bliver boende. [31] Den retsindiges tale er fuld af visdom, løgnerens ordstrøm bør standses. [32] Den retsindiges ord er gode, den onde taler kun falske ord.