[1] Beklag dig bare, så meget du vil, der er ingen, der hører dit råb. Tror du, englene vil tale din sag? [2] Vrede kan tage livet af en tåbe, deres bitterhed kan koste dem livet. [3] En tåbe kan klare sig godt for en tid, men pludselig ligger alt i ruiner. [4] Hans familie er prisgivet andres begær, der er ingen til at forsvare dem i retten. [5] De sultne kommer og stjæler hans høst, de lader intet tilbage på marken, begærlige folk overtager hans ejendele. [6] Ingen bliver straffet uden grund, ulykker kommer ikke af sig selv. [7] Nej, årsagen findes i mennesket selv, der kommer jo kun røg, hvor der er ild. [8] Derfor må du bekende din synd for Gud og lade ham være din dommer. [9] Hans visdom og storhed er grænseløs, hans undere kan man ikke tælle. [10] Han sender regn på jorden og vander både haver og marker. [11] Han rejser de ydmyge op og bringer de forliste i sikkerhed. [12] Men de listige spænder han ben for, så der intet kommer ud af deres onde planer. [13] Han fanger de kloge i deres egen snedighed, så deres kunstfærdige planer går i vasken. [14] De famler sig frem som i blinde, de kan ikke finde vej selv ved højlys dag. [15] Men de magtesløse redder han fra de stærkes kløer, han frelser dem fra de magtfuldes intriger. [16] Han giver de svage nyt håb og standser uretfærdigheden imod dem. [17] Det er en velsignelse at blive irettesat af Gud! Vær taknemmelig, når den Almægtige straffer dig! [18] For selv om han slår og sårer, så forbinder han også og helbreder. [19] Gang på gang beskytter han dig, både seks og syv gange redder han dig. [20] Under hungersnød redder han dig fra sultedøden, under krig redder han dig fra sværdets hug. [21] Han beskytter dig mod ondskabsfuld sladder og redder dig fra voldelige overfald. [22] Du kan le ad ulykker så vel som hungersnød, selv de vilde dyr behøver du ikke at frygte. [23] Markens sten skader ikke din plov, du kan passe din jord i fred for vilde dyr. [24] Du kan bo i tryghed i dit hus uden frygt for at miste dine ejendele. [25] Dine efterkommere bliver mange, så frodige som det grønne græs. [26] Som korn, der modnes, før det høstes, skal du nå en moden alder, før du dør. [27] Jeg har talt ud fra min egen erfaring, så hør efter og følg mit råd.”
