Jobs bog 6:1-30 BPH

[1] Hertil svarede Job: [2] „Hvis min frustration kunne måles, hvis min ulykke kunne vejes på en vægt, [3] da ville den være tungere end sandet på stranden. Det er grunden til min bitterhed. [4] Den Almægtiges pile har ramt mig, giften trænger ind i mit indre, jeg føler mig omringet af en mægtig hær. [5] Brøler en ko, når krybben er fuld? Skryder et æsel, når græsset er grønt? [6] Jeg spiser ikke smagløs mad uden salt, og dine smagløse ord kan jeg ikke sluge. [7] Jeg får kvalme af at høre på dem, har ikke appetit på mere af den slags. [8] Gid Gud ville høre min bøn og give mig det, jeg længes efter! [9] Det eneste, jeg ønsker, er at dø, at han skærer min livstråd over. [10] Jeg har kun én trøst i mine pinsler: Jeg har altid troet på Guds ord. [11] Men jeg har ikke styrke til at udholde mere, jeg ser ingen mening med livet længere. [12] Min krop er ikke lavet af bronze, jeg er ikke så hård som en sten. [13] Nej, der er intet at stille op, jeg har mistet min livskraft og styrke. [14] Den, der er hård imod en fortvivlet ven, har ingen respekt for den almægtige Gud. [15] Mine venner har svigtet mig, de er som en bjergbæk, hvis vand er tørret ud. [16] Om foråret er den fuld af is, og smeltevandet får den til at svulme. [17] Men når varmen sætter ind, tørrer den ud, dens vand er sporløst forsvundet. [18] En karavane satser på at finde en oase, men går til af tørst, hvis den er tørret ud. [19] Karavaner fra Tema spejder efter vand, rejsende fra Saba håber at få øje på en oase, [20] men når de kommer derhen, skuffes de, alle deres forhåbninger var forgæves. [21] Sådan har I skuffet mig nu. I vender jer fra mig i afsky. [22] Har jeg bedt jer om at komme med gaver eller dele jeres rigdomme med mig? [23] Har jeg bedt jer om at redde mig fra fjendens hånd eller betale løsesum for at sætte mig i frihed? [24] Hvis I giver mig et fornuftigt svar, skal jeg nok høre efter. Hvis I kan sige mig, hvor jeg har fejlet, lytter jeg gerne til jer. [25] Det kan godt gøre ondt at få sandheden at vide, men jeres udgydelser gavner mig intet. [26] Måske er mit ordvalg kritisabelt, men tænk dog på, hvor desperat jeg er! [27] I ville udnytte et forældreløst barn eller sælge jeres venner som slaver. [28] Prøv at se på mig! Tror I, jeg lyver jer op i ansigtet? [29] Hvorfor går I ud fra, at jeg er skyldig, når jeg intet forkert har gjort? [30] Aldrig er en løgn kommet over mine læber. Tror I ikke, jeg kender forskel på godt og ondt?”