[1] Det får mit hjerte til at banke voldsomt, det hopper næsten helt op i halsen. [2] Hør efter, når Gud taler fra stormvejret, når hans tordenrøst ruller hen over os. [3] Lynene glimter hen over himlen og rækker helt til jordens ende. [4] Derefter kommer tordenskraldet, hans majestætiske, tordnende røst. Han sparer ikke på lynene, når han lader sin røst høre. [5] Guds storslåede stemme høres i bulderet, han gør store og ufattelige ting. [6] Han befaler sneen at falde på jorden og sender regnskyl i tykke tove. [7] Folk må standse op midt i deres arbejde og anerkende Guds vældige magt. [8] Dyrene søger i skjul, de bliver i deres huler. [9] Den bidende blæst lukkes ud fra sit hus og kommer med kulde fra nord. [10] Gud ånder på vandet, så overfladen fryser til is. [11] Han fylder skyerne med vand, og fra dem udspringer hans lyn. [12] Skyerne farer frem og tilbage, de bevæger sig efter hans vilje. De udfører hans befalinger ud over den vide jord, [13] hvad enten lynet kommer for at straffe, eller regnen kommer for at velsigne. [14] Tænk dig om et øjeblik, Job, læg mærke til Guds forunderlige gerninger. [15] Ved du, hvordan han styrer naturens kræfter, hvordan han får lynene til at glimte fra skyerne? [16] Forstår du, hvordan skyerne kan svæve i luften? Det er den Almægtiges underværker. [17] Du, som lider under den brændende sol, når søndenvinden bringer en hedebølge, [18] var det dig, der hjalp ham udspænde himlens bue, så den skinner som et spejl af blankt metal? [19] Job, hvad med at dele noget af din visdom med Gud, for vi andre ved jo ingenting! [20] Tør du sige til Gud, at du vil fortælle ham noget? Risikerer du ikke at dø ved at træde frem for ham? [21] Når vinden har blæst skyerne væk, og solen kommer frem i al sin skarphed, kan intet menneske holde ud at se på dens strålende lys. [22] Mod nord kan man se et gyldent skær, men Guds herlighed er langt mere strålende. [23] Vi kan ikke mødes på lige fod med den almægtige Gud, for hans magt er uendelig. Hans godhed er uden grænser, og han kan umuligt være uretfærdig. [24] Derfor har mennesker ærefrygt for ham, men de selvretfærdige kan Gud ikke hjælpe.”
