Jobs bog 36:1-33 BPH
[1] Elihu fortsatte: [2] „Vær tålmodig og lad mig fortsætte lidt endnu, for der er stadig noget, Gud ønsker, jeg skal sige. [3] Min Skaber er retfærdig og har altid ret. Det har jeg oplevet gang på gang. [4] Hvad jeg fortæller dig, er den skinbarlige sandhed, og jeg ved, hvad jeg taler om. [5] Gud afviser aldrig nogen, som kommer til ham. Han er almægtig og altid til at stole på. [6] Han lader ikke den onde være ustraffet, men hjælper de svage til at få deres ret. [7] Gud beskytter de retskafne og giver dem ære og magt. [8] Men skulle de blive ramt af ulykker og blive lagt i lidelsens lænker, [9] så fortæller han dem, hvad de har gjort galt, eller hvordan de har været hovmodige. [10] Det gør han for at retlede dem, og han siger, de skal vende sig fra det onde. [11] Hvis de hører efter og adlyder ham, så velsigner han dem resten af livet. [12] Men hvis de nægter at lytte til ham, så dør de uden at have forstået hvorfor. [13] Gudløse mennesker bliver bitre. Når Gud straffer dem, beder de ikke om nåde. [14] De dør i deres bedste alder efter at have spildt tiden i et umoralsk liv. [15] De hjælpeløses svaghed bliver deres redning. Deres trængsler gør dem åbne for, hvad Gud har at sige. [16] Gud ønsker at bringe dig ud af dine lidelser, at føre dig ud i frihed som på en vidtstrakt eng og dække dit bord med udsøgte retter. [17] Men nu er du optaget af, at de skyldige skal dømmes. Ja, du kan ikke tænke på andet end skyld og dom. [18] Lad ikke din vrede få dig til at håne Gud. Vær ydmyg, selv om det koster din stolthed. [19] Har du magt til at frelse dig selv? Mon din råben er nok til at redde dig? [20] Lad være at længes efter dødens mørke, tænk ikke på at blive rykket bort. [21] Pas på ikke at blive opslugt af din oprørskhed, som du foretrækker frem for at bære din lidelse. [22] Husk på, at Gud er almægtig og ophøjet. Hvem andre kan hjælpe og vejlede os? [23] Kan et menneske bestemme, hvad Gud skal gøre? Hvem tør sige, at Gud er uretfærdig? [24] Lovpris ham hellere for hans skaberværk, som mange har gjort med sang. [25] Alle mennesker har set hans storhed, selv om det kun er på afstand. [26] Gud er større, end vi kan begribe, hans eksistens kan ikke måles i år. [27] Han får vandet til at fordampe og omdanner dampen til regn, [28] der falder ned i byger fra skyerne og gavner menneskene på jorden. [29] Hvem kan fatte, hvordan skyerne spredes, og forstå, hvordan tordenen buldrer og brager? [30] Se, han sender lyn i alle retninger og dækker havbunden med vand. [31] Med lynene dømmer han folkene, og med regnen giver han dem mad i mængde. [32] Han holder lynene i sine hænder og befaler dem at ramme plet. [33] Tordenen melder hans komme, selv kvæget kan mærke, når han er på vej.
