[1] Guld og sølv finder man i jorden, og mennesker forstår at rense det for urenheder. [2] Malm hentes op fra jordens dybder, man smelter det og frembringer jern og kobber. [3] Folk udforsker jordens indre, de leder med lys og lygte for at nå frem til den dyrebare malm. [4] Fjernt fra alle byer og alfarvej graver de dybe skakter i jorden og svinger frem og tilbage i rebene. [5] På jordens overflade dyrker man korn, mens man uddrager skatte fra dens indre. [6] Mennesker har lært at finde ædelsten og udvinde guldstøv fra klippegrunden, [7] skatte, som er skjult selv for falkens blik, gemt væk udenfor rovfuglenes rækkevidde. [8] De findes på steder, hvor ingen rovdyr kommer, hvor selv dyrenes konge aldrig sætter sin fod. [9] Mennesker hugger sig vej gennem klipper af flint og underminerer et bjerg, så det falder. [10] I klipperne hugger man gange og finder mange slags kostbarheder. [11] Mennesker udforsker de underjordiske kilder og bringer skjulte skatte frem i lyset. [12] Men hvor finder mennesker visdom? Hvor går man hen og graver klogskab frem? [13] Ingen kender vejen til visdommens kilde, for den findes ikke i de levendes land. [14] Afgrunden hvisker: ‚Den er ikke her!’ Havdybet bruser: ‚Heller ikke hos mig!’ [15] Visdom kan ej købes for det fineste guld, dens værdi kan ikke afvejes i sølv. [16] Den kan ikke betales med guld fra Ofir, med de dyreste smykkesten eller safirer. [17] Man kan ikke bytte sig til den for skåle af guld eller for det fineste krystal. [18] Visdom er mere værd end flotte koraller og kostbare perler. [19] Topas fra Nubien er ikke nok, det ædleste guld hjælper ingenting. [20] Hvor kommer visdommen fra? Hvor er klogskabens hjemsted? [21] Den er skjult for både dyr og mennesker, selv himlens fugle kan ikke få øje på den. [22] Døden og dødsriget siger: ‚Vi har hørt et rygte om, hvor den findes.’ [23] Men kun Gud kender vejen derhen, han alene ved, hvor den findes, [24] for han skuer ud over jorden, han ser alt, hvad der sker under himlen. [25] Han satte grænser for vindens styrke og afmålte mængden af vand i havet. [26] Han fastsatte de naturlove, der styrer regnen og tordenvejret. [27] Derefter så han på visdommen og undersøgte den nøje. Han vurderede den omhyggeligt og fastsatte dens værdi. [28] Til sidst sagde han til mennesket: ‚Hør godt efter! Visdom er at have ærefrygt for Herren. Klogskab er at tage afstand fra det onde.’ ”