[1] Elifaz gav straks svar på tiltale: [2] „Hvad gavn har Gud af et menneske? Hvad kan de kloge gøre for ham? [3] Hvad ville det gavne den Almægtige, hvis du var uskyldig og fejlfri? [4] Straffer han dig måske for din fromhed? Ville han dømme dig, hvis du var uskyldig? [5] Nej, det må være på grund af din ondskab. Du må have begået utallige synder. [6] Måske du udnyttede en ven, som lånte penge af dig? Måske tog du alle hans ejendele i pant? [7] Måske du nægtede den tørstende vand eller undlod at give den sultende mad? [8] Selv om du var umådelig rig og havde stor magt og indflydelse, [9] afslog du måske at hjælpe enker i nød og tog håbet fra forældreløse børn? [10] Det må være derfor, du er fanget i en fælde og nu må svede angstens sved. [11] Derfor er du fange i et mørkt hul og sidder i problemer til halsen. [12] Bor Gud ikke i den højeste himmel? Se på stjernerne og erkend hans storhed. [13] Alligevel siger du: ‚Hvad ved Gud? Han kan ikke se gennem de tætte skyer. [14] Når han vandrer rundt på himmelbuen, skjuler skyerne os for hans blik.’ [15] Er du på vej tilbage til de gamle traditioner, som nogle af vores ugudelige forfædre fulgte? [16] Husk på, at de blev revet bort i utide, og deres livsgrundlag smuldrede under dem. [17] De sagde til den almægtige Gud: ‚Lad os være i fred! Hvad kan du gøre for os!’ [18] Og dog var det ham, der gav dem velstand! Men sådan vil jeg ikke tænke. [19] De retskafne glæder sig, når de onde bliver straffet, de uskyldige jubler og siger: [20] ‚Nu er det ude med vores fjender! Alt, hvad de ejede, gik op i røg!’ [21] Slut nu fred med Gud, lad dig forsone med ham, så du igen kan blive lykkelig. [22] Hør på ham, når han vejleder dig, og ret dig efter, hvad han siger. [23] Vend dog om til Gud og ydmyg dig, gør op med enhver synd i dit liv. [24] Opgiv din pengegriskhed, skaf dig af med dit dyrebare guld, [25] så den Almægtige selv bliver dit guld, så du værdsætter ham mere end alt dit sølv. [26] Så vil du kunne glæde dig over ham og se ham frimodigt i øjnene. [27] Så hører han dig, når du beder, og du kan takke ham for, at svaret kommer. [28] Hvad end du tager dig for, vil lykkes for dig, og du kan se frem til lysere tider. [29] De stolte og hovmodige piller han ned, men de ydmyge giver han oprejsning. [30] Gud redder den uskyldige. Rens dig selv, så du kan blive reddet.”
