Jobs bog 21:1-34 BPH

[1] Job gav ham følgende svar: [2] „Den eneste trøst, I kan give mig, er, hvis I tier stille og lytter til mine ord. [3] Gid I ville finde jer i at høre på mig. Bagefter kan I altid håne mig igen! [4] Det er Gud og ikke mennesker, jeg beklager mig til. Er det mærkeligt, at jeg er så utilfreds? [5] Prøv engang at se på mig! Er det ikke et chokerende syn? [6] Når jeg tænker over det, fyldes jeg med rædsel, så jeg ryster over hele kroppen. [7] Hvorfor klarer de gudløse sig godt her i livet? Hvorfor lever de længe og bliver rige? [8] De ser deres børn vokse op og etablere sig, de kan glæde sig over samværet med familien. [9] De lever trygt i deres sikre hjem, og Guds straf når dem ikke. [10] Deres tyre avler uden problemer, deres køer aborterer ikke. [11] Deres småbørn løber frit omkring, boltrer sig på marken som uskyldige lam. [12] De gudløse danser og synger og morer sig til trommer, harper og fløjter. [13] De lever lykkeligt til deres dages ende og får en nem og smertefri død, [14] selv om de siger: ‚Hold dig væk, Gud, vi vil ikke have noget med dig at gøre.’ [15] ‚Hvorfor skulle vi adlyde den såkaldt almægtige?’ ‚Hvad nytter det at bede til ham?’ spørger de. [16] ‚Enhver er sin egen lykkes smed!’ ser det ud til. Men sådan vil jeg ikke tænke. [17] De onde bliver sjældent ramt af ulykke, de har ingen større problemer, og de bliver ikke tromlet ned af Guds vrede. [18] De er ikke som avner og strå, der blæses bort af vinden. [19] ‚Så straffer Gud deres børn,’ siger I. Men burde de gudløse ikke selv blive straffet? [20] Lad dem selv opleve deres ulykke og smage den Almægtiges vrede. [21] Når de først er døde, er det ikke deres sag, hvad der sker med de efterladte. [22] Men hvem kan belære Gud? Hvem kan dømme den højeste dommer? [23] Nogle mennesker dør på lykkens tinde, helt trygge og ganske uden sorger. [24] Mad og drikke har de i overflod, og de har altid været sunde og raske. [25] Andre mennesker dør, før de har smagt livets goder, og de er helt opslugt af bitterhed. [26] Begge slags mennesker lægges i graven, hvor de bliver ædt af de samme orme. [27] Nuvel, jeg ved godt, hvad I vil svare, hvilke indvendinger I vil komme med. [28] I har hørt om nogle rige, gudløse folk, som også blev ramt af ulykker. [29] Men prøv at spørge dem, der er vidt berejste, hør, hvad de siger om deres erfaringer: [30] De gudløse skånes, når ulykken kommer, de finder altid en udvej. [31] Ingen retsforfølger dem, ingen tør kræve dem til regnskab. [32] Når de dør og føres til graven, står der æresvagt ved gravstedet. [33] De har et stort begravelsesfølge og bliver lagt til hvile i fred. [34] Jeres trøst er intet værd. Jeres snak er ikke andet end bedrag.”