Jobs bog 20:1-29 BPH

[1] Derefter tog Zofar til genmæle: [2] „Jeg bliver nødt til at sætte dig på plads, for det, du siger, er oprørende. [3] Det er nemt nok at anklage os, men jeg ved, hvordan jeg skal svare dig. [4] Ved du ikke, at fra tidernes morgen, så længe der har været mennesker til, [5] har de gudløses triumf været kort, og deres glæde kun varet et øjeblik? [6] Selv om deres selvglæde når til himlen, og de går med næsen i sky, [7] bliver de kastet bort som affald, og deres venner spørger, hvor de blev af. [8] De forsvinder som en drøm, når man vågner, fordufter, som var det hele et synsbedrag. [9] Deres venner ser dem ikke mere, aldrig vender de tilbage til deres hjemby. [10] Børnene må levere tilbage, hvad deres fædre har stjålet, for de svage skal have det igen, som blev taget fra dem. [11] De gudløse dør og bliver lagt i graven, selv om de stadig var unge og stærke. [12] De elsker smagen af synd, nyder den i fulde drag, [13] lader den smelte langsomt på tungen, synker den med stort velbehag. [14] Men i maven giver den voldsomme smerter, som var det slangegift, de havde slugt. [15] Gud sørger for, at de kaster den op, den velstand de guffede i sig, kommer op igen. [16] Men giften har gjort sin virkning, de går til som bidt af en slange. [17] De kan ikke længere skumme fløden eller nyde en overflod af honning. [18] De må aflevere deres uretmæssige bytte, får ikke glæde af det, de har ranet. [19] For de knuste ubarmhjertigt de hjælpeløse, overtog huse, som ikke var deres. [20] Altid skrabede de til sig, men intet af det får de gavn af. [21] De stjal, hvad de kunne få fat i, men den slags rigdom varer ikke ved. [22] Midt i velstanden rammes de af ulykken, katastroferne regner ned over dem. [23] Mens de sidder i fred og spiser, rammes de af Guds vrede, han lader slagene hagle ned over dem. [24] De prøver at flygte for sværdet, men bliver ramt i ryggen af en pil. [25] Når de trækker pilen ud, drypper spidsen af galde. Dødens rædsler står malet i deres ansigter, [26] deres skatte ender i glemslens mørke. Guds ild fortærer dem, opbrænder alle deres ejendele. [27] Himlens magter straffer dem for deres synd, jorden vidner imod dem. [28] Guds vrede regner ned over dem, deres huse skylles væk af en flodbølge. [29] Sådan er de gudløses skæbne. Det er Gud selv, der straffer dem.”