[1] Herren er konge, og alle folkeslag bæver. Han sidder på en trone af keruber, og hele jorden skælver. [2] Han sidder som konge på Zions bjerg, han hersker over alle jordens folkeslag. [3] De skal ære hans store og herlige navn. Hans navn er helligt. [4] Du store konge, som elsker retfærdighed, du har sørget for lighed og retfærdighed i Israel. [5] Lovpris Herren, vor hellige Gud, bøj jer ned for hans fødder, for han er hellig. [6] Moses og Aron var hans præster, Samuel en profet, der bad til Gud. De påkaldte Herren, og han svarede dem. [7] Han talte til dem fra skysøjlen, og de fulgte den vejledning, han gav dem, adlød hans bud og befalinger. [8] Herre, vor Gud, du svarede dem og var villig til at tilgive, selv om du måtte straffe dem for deres synder. [9] Lovpris Herren, vor Gud, tilbed ham på hans hellige bjerg. Hellig er Herren.