[1] Herren er konge, lad jorden juble! Lad de fjerne lande glæde sig! [2] Skyer og mørke omslutter ham, retfærdighed og ret er hans trones grundvold. [3] Foran ham kommer der en ild, som opbrænder alle hans fjender. [4] Hans lyn oplyser verden, jorden ser det og bæver. [5] Bjergene smelter af frygt foran ham, for han er den Almægtige, jordens Herre. [6] Himlene udråber hans godhed, folkene ser hans herlighed. [7] De, som beder til afguder, bliver til skamme, de praler af deres håbløse guder, men alle afguder bliver underlagt Herren. [8] Jerusalem skal høre det og glæde sig, Judas byer skal fryde sig, for du, Herre, er en retfærdig dommer. [9] Du er den højeste magt i verden, ingen guder kan måle sig med dig. [10] I, der elsker Herren, skal tage afstand fra det onde, for han beskytter dem, der adlyder ham, han redder dem ud af de gudløses kløer. [11] De retsindige oplever Guds lys, de oprigtige har grund til at glæde sig. [12] Glæd jer i Herren, I retskafne, lovsyng hans hellige navn.
