[1] Kom, lad os lovprise Herren med sang, lad os råbe af fryd for vor Frelser. [2] Lad os komme til ham med tak, lad os spille og synge til hans ære. [3] For Herren er den almægtige Gud, Kongen over alle guder. [4] Han hersker over havenes dyb, de mægtige bjerge tilhører ham. [5] Han skabte både hav og land, derfor tilhører det hele ham. [6] Kom, lad os bøje os og tilbede vor Gud, lad os knæle for Herren, vor Skaber. [7] Han er vor Gud, og vi er hans folk, den hjord, han vogter og tager sig af. Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag: [8] Lad være med at lukke af for mit ord, som da jeres forfædre gjorde oprør ved Meriba og satte sig op imod mig ved Massa i ørkenen. [9] De provokerede mig og satte mig på prøve, selv om de havde set mine undere i 40 år. [10] Jeg blev vred på dem og sagde: „De går altid deres egne veje, i stedet for at følge mine.” [11] Så svor jeg i min vrede: „De skal ikke få lov at opleve min hvile.”
