[1] Herre, du er en retfærdig dommer. Vis din herlighed ved at dømme de skyldige. [2] Afsig din dom over menneskene, lad de stolte få den straf, de fortjener. [3] Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere, hvor længe får de lov til at gå fri? [4] De udspyr trusler til alle sider, de bryster sig af deres evindelige ondskab. [5] Herre, de undertrykker dit udvalgte folk, de plager dem, der tilhører dig. [6] De myrder både enker og de fremmede i landet, de dræber de forældreløse børn. [7] De siger, at du slet ikke ser det, at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør. [8] Tænk jer dog om, I tåber! Fatter I da slet ingenting? [9] Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se? Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre? [10] Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe? Han, som giver mennesker kundskab, har kendskab til alt. [11] Han kender menneskenes tanker, han ved, at de er uden værdi. [12] Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren, for man lærer at adlyde hans lov. [13] Man slipper for en masse problemer, og han overvinder alle ens fjender. [14] Herren vil ikke forkaste sit folk, han lader ikke sine egne i stikken. [15] Retfærdigheden skal sejre til sidst, de retskafne længes efter at se det ske. [16] Hvem beskyttede mig mod de onde? Hvem skærmede mig mod forbryderne? [17] Havde Herren ikke hjulpet mig, havde det været ude med mig. [18] Da jeg råbte til dig i min nød, hjalp du mig, Herre, for du er trofast. [19] Når bekymringerne vælter ind over mig, så styrker du mig og giver mig nyt mod. [20] De onde regenter gør oprør imod dig, når de vedtager uretfærdige love. [21] De anklager retskafne mennesker og dømmer uskyldige til døden. [22] Men Herren er min tilflugt, min Gud vil beskytte mig. [23] Han straffer de onde på grund af deres synd, han udrydder dem på grund af deres ondskab. Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem.
