Salmernes bog 89:1-53 BPH

[1] En visdomssang af ezraitten Etan. [2] Herre, jeg vil altid synge om din nåde, tale om din trofasthed fra slægt til slægt. [3] Din nåde forandres aldrig, din trofasthed kan umuligt høre op. [4] „Jeg har sluttet pagt med min udvalgte, højtideligt lovet min tjener David, [5] at jeg altid vil tage vare på hans slægt og bygge ham en evig trone.” [6] Englene lovpriser dine undere, Herre, himmelske skarer synger om din trofasthed. [7] Er der nogen, der kan sammenlignes med Gud? Hvem af englene kan måle sig med ham? [8] Den himmelske forsamling skælver foran dig, alle omkring dig bøjer sig i ærefrygt. [9] Hvem er som du, almægtige Gud? Altid er du omgivet af din trofasthed. [10] Du hersker over det oprørte hav, du befaler over de brusende bølger. [11] Du knuste Rahab, det stolte uhyre, du fejede dine fjender langt væk. [12] Himlen er din, jorden tilhører dig, du skabte dem med alt, hvad de rummer. [13] Du skabte både nord og syd. Tabor og Hermon priser dig med glæde. [14] Din arm er umådelig stærk, din højre hånd kan besejre alt. [15] Din trone er bygget på retfærdighed, du kendetegnes ved nåde og sandhed. [16] Lykkelige er de, som lovsynger dig, de lever i lyset af dit nærvær. [17] De glæder sig over dig dagen lang, soler sig i din godhed. [18] Du er grunden til deres styrke, vi sejrer på grund af din nåde og accept. [19] Vor konge er indsat af Herren, Israels almægtige Gud udvalgte ham. [20] Du sagde engang i et syn til din profet: „Jeg har valgt at støtte en ung helt, udvalgt en konge blandt almindelige mennesker. [21] Jeg udtog David som min tjener, salvede ham med olie til konge. [22] Min hånd skal altid støtte ham, min arm give ham styrke. [23] Hans fjender kan ikke få ram på ham, de onde kan ikke overmande ham. [24] Jeg vil selv gøre det af med hans fjender, jeg tilintetgør dem, der hader ham. [25] Min trofaste kærlighed følger ham altid, han får styrke ved at stole på mig. [26] Jeg giver ham magt over havet, han skal herske over floderne. [27] Han skal kalde mig ‚Far’ og ‚Gud’ og ‚Redningsmand’. [28] Jeg vil gøre ham til min førstefødte søn, den mægtigste konge på jorden. [29] Jeg vil være ham tro for evigt, min pagt med ham står fast. [30] Hans slægt skal altid bestå, hans rige vare ved, så længe himlen er til. [31] Men hvis hans børn svigter mig og ikke adlyder mine bud, [32] hvis de bryder mine love og ikke gør, som jeg siger, [33] så må jeg straffe dem for deres oprør, drage dem til ansvar for deres ulydighed. [34] Men jeg vil altid være ham tro og holde fast ved mit løfte. [35] Jeg bryder ikke min pagt, og svigter ikke mit ord. [36] Jeg har én gang aflagt et højtideligt løfte, og jeg kan ikke lyve overfor David. [37] Hans slægt skal altid bestå, hans rige vare ved, så længe solen står op, [38] så længe månen er til, så længe himlen består.” [39] Men nu har du forkastet din udvalgte konge, du har udøst din vrede over mig. [40] Du har svigtet pagten med din tjener, du har kastet min kongekrone i støvet. [41] Du har nedbrudt vore forsvarsmure, lagt vore fæstninger i ruiner. [42] Alle, der kommer forbi, udplyndrer os, vi er til spot for vore naboer. [43] Du har givet vore fjender sejren, og gjort vore modstandere glade. [44] Min hær er slået tilbage, du hjalp mig ikke mod fjenden. [45] Du har gjort ende på min herlighed, væltet min trone omkuld. [46] Du gjorde mig gammel før tiden, jeg blev til skamme for øjnene af alle. [47] Åh, Herre, hvor længe skal det fortsætte? Hvor længe vil du skjule dig for os? Hvor længe vil din vrede brænde som ild? [48] Husk på, at mit liv er kort. Hvorfor skal mennesker være så magtesløse? [49] Kan man leve evigt og aldrig dø? Kan man undslippe dødsrigets magt? [50] Herre, hvor er din trofasthed blevet af? Hvor er den godhed, du lovede David? [51] Herre, se, hvordan din tjener foragtes, hvordan jeg må udholde folkenes hån. [52] Dine fjender ler ad mig, Herre, de puster mig i nakken med deres hån. [53] Lovet være Herren for evigt. Amen, amen.