[1] En visdomssang af Asaf Åh, Gud, har du forkastet os for evigt? Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt. [2] Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage. Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk. Du udvalgte Zion som din bolig på jorden. [3] Prøv at gå en runde i byens ruiner, se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom. [4] De udstødte sejrsråb midt i dit tempel, de plantede et banner dér som tegn på ejerskab. [5] De angreb dit tempel som skovhuggere, der svinger økserne mod de store træer. [6] De knuste det udskårne træværk, huggede det i stumper og stykker. [7] De satte ild til din helligdom, Herre. De jævnede din bolig med jorden. [8] De besluttede at knuse os helt og afbrændte alle vore bedehuse. [9] Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk. Der er heller ingen profeter tilbage. Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare. [10] Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud? Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn? [11] Hvorfor gør du ikke noget? Hvorfor straffer du dem ikke? [12] Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider, ofte har du reddet os ved dine mægtige undere. [13] Du skilte vandene med vældig kraft, du knuste hovederne på havets uhyre, [14] ja, du knuste Livjatans hoveder og gav den som føde til ørkenens folk. [15] Du åbnede kilder og lod vand springe frem, du standsede flodernes løb. [16] Du satte solen til at herske om dagen og månen til at skinne om natten. [17] Du fastlagde jordens grænser, du lod sommer og vinter afløse hinanden. [18] Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre, de gudløse nationer spotter dit navn. [19] Giv ikke din due i rovdyrets vold, forkast ikke for evigt dit stakkels folk. [20] Husker du ikke din pagt og dine løfter? Verden er jo fyldt med vold og ondskab. [21] Lad ikke dit forpinte folk blive til spot, men giv os grund til at lovprise dig. [22] Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære. Hør, hvor du hånes af tåber hver dag. [23] Glem ikke alt, hvad de gudløse siger, deres hån og forbandelser stiger og stiger.
