[1] En sang til Salomon. Gud, hjælp kongen at regere, som du ville have gjort, lær ham at være retfærdig som dig. [2] Må han lede dit folk på den rette måde og være villig til at hjælpe de hjælpeløse. [3] Da skal bjergene forkynde fred for folket og højene genlyde af retfærdighed. [4] Da skal han forsvare de svage, komme de magtesløse til hjælp og uskadeliggøre alle tyrannerne. [5] Da vil folket give dig ære fra slægt til slægt, så længe solen og månen skinner på jorden. [6] Hans retfærdige styre vil bringe velsignelse som regnen, der væder jorden. [7] Under hans ledelse vil retfærdigheden vokse sig stærk, freden vil herske, så længe månen hersker på nattehimlen. [8] Hans rige skal strække sig fra hav til hav, fra Eufratfloden til verdens ende. [9] Fjerne nationer vil bøje sig for ham, hans fjender falde næsegrus i støvet. [10] Kongerne fra Tarshish og de fjerne lande skal svare ham skat, Sabas og Sebas regenter vil komme med deres gaver. [11] Alle konger vil underordne sig ham, alle folkeslag vil love ham troskab. [12] Han redder hver fattig, som råber om hjælp og fører de hjælpeløses sag. [13] Han har medlidenhed med de svage og redder de magtesløse fra overgreb. [14] Han frier dem fra vold og tyranni, for i hans øjne har de stor værdi. [15] Kongen længe leve! Han belønnes med guld fra Saba. Folk vil bede for ham uafbrudt og velsigne ham dagen lang. [16] Der bliver overflod af korn i landet, det bølger hen over bakker og dale. Frugttræerne skal trives som i Libanons plantager, kornet vokse tæt som græsset på marken. [17] Hans navn skal være kendt for evigt, så længe solen bliver i sin bane. Alle folkeslag skal velsignes gennem ham og se ham som den, der er velsignet af Gud. [18] Lovet være Herren, Israels Gud, for kun han kan gøre sådanne undere. [19] Han er værdig til al vor lovsang for evigt. Må hans herlighed fylde al jorden. Amen, amen. [20] Her slutter Davids, Isajs søns, bønner.
