Salmernes bog 37:1-40 BPH

[1] En sang af David. At de onde synes at klare sig godt må ikke få dig til at misunde dem, [2] for der kommer en dag, hvor det hele er forbi, og de vil falme og visne som blomster. [3] Bestræb dig på at leve ærligt og sandt. Sæt din lid til Herren og gør det gode. [4] Så vil du opleve glæden fra Herren, og han vil give dig, hvad dit hjerte ønsker. [5] Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder, stol på ham, så griber han ind. [6] Bliver du udsat for falske anklager, vil Herren selv bevise din uskyld. [7] Er der en synder, som klarer sig godt, skal du ikke blive sur over det. Sæt dig stille i Herrens nærhed, vent tålmodigt, så griber han ind. [8] For selv om det ikke ser retfærdigt ud, skal du ikke fare op i vrede. [9] De onde får deres straf engang, men de, som adlyder Herren, har en lovende fremtid. [10] Glem ikke, at det snart er ude med de onde, går man ud og leder efter dem, finder man dem ikke. [11] Men de ydmyge har en fremtid i landet, de skal leve i fremgang og fred. [12] Hvorfor er de onde så fulde af had? De viger ikke tilbage for at angribe de uskyldige. [13] Men Herren ryster på hovedet ad dem, for han ved, at regnskabets time kommer. [14] Intet kan åbenbart standse deres ondskab, de griber sværdet og spænder buen. De overfalder de svage og værgeløse og udrydder uskyldige mennesker. [15] Men sværdet skal ramme deres egne hjerter, og deres buer skal brækkes itu. [16] Jeg foretrækker gudsfrygt og nøjsomhed frem for at få del i forbryderes overflod, [17] for de onde vil uvægerligt få deres straf, men Herren velsigner de retsindige. [18] Kun de gudfrygtige har et håb for fremtiden, for Herren er hos dem og hjælper dem. [19] I vanskelige tider svigter han dem ikke, midt i hungersnøden sørger han for dem. [20] Lovløse mennesker vil få deres straf, for Herrens fjender vil ende i en ovn, de vil forgå i flammer og røg. [21] Medlidenhed og gavmildhed kendetegner de gudfrygtige, mens de gudløse låner uden at betale tilbage. [22] De, som Herren vedkender sig, får landet i eje, mens de, som han forkaster, bliver udryddet. [23] Når vi vælger Herrens vej, vil han lede vore skridt. [24] Når vi snubler, falder vi ikke, for han holder os i hånden. [25] Overalt hvor jeg har færdedes i mit lange liv, har jeg aldrig set de gudfrygtige ladt i stikken eller deres børn tigge om brød. [26] For de er gavmilde og låner ud med glæde, deres børn er til velsignelse for mange. [27] Pas på at holde dig fra det onde og gøre det gode, så vil du opleve fremgang og fred. [28] For Herren er god, han svigter aldrig dem, der tjener ham. Han vil altid beskytte og hjælpe dem, men den gudløses slægt skal udryddes. [29] De gudfrygtige skal arve landet og bo der til evig tid. [30] Retsindige mennesker taler med visdom og handler ret. [31] Guds lov er skrevet i deres hjerter, derfor farer de aldrig vild. [32] Skurke lægger sig ofte i baghold og prøver at få ram på de uskyldige. [33] Men Herren svigter ikke dem, der stoler på ham, han får dem frikendt, hvis de stilles for retten. [34] Tålmodigt må du vente på Herren og vandre på hans vej. Så vil du få landet i eje. Du får lov at se de gudløses undergang. [35] Voldsmænd er store og stærke som mægtige knejsende træer. [36] Men går man senere forbi deres hus, er de væk. Det er forgæves at kigge efter dem. [37] Ydmyge og ærlige mennesker bør du lægge mærke til, for de, der skaber fred, har en lykkelig fremtid. [38] Men gudløse oprørere skal udryddes, de onde har ingen fremtid. [39] Herren beskytter dem, der adlyder ham, han redder dem ud af deres problemer. [40] Han hjælper dem og befrier dem, han redder dem fra de ondes angreb, for de søger tilflugt hos ham.