[1] En sang af David, som blev sunget ved templets indvielse. [2] Herre, jeg priser dig, for du reddede mig. Mine fjender fik ikke lov at triumfere over mig. [3] Herre, min Gud, jeg råbte om hjælp, og du helbredte mig. [4] Du reddede mig fra den sikre død, kaldte mig tilbage fra gravens rand. [5] Syng for Herren, I, som adlyder ham! Pris hans hellige navn! [6] Hans vrede varer et øjeblik, men hans nåde bringer livet tilbage. Den gråd, der lyder om natten, afløses af glæde om morgenen. [7] Jeg blev selvsikker og mente, jeg kunne klare det hele. [8] Men det var jo din nåde, der gjorde mig til det, jeg var. Så da du vendte dig fra mig, blev jeg grebet af panik. [9] Jeg råbte til dig, Herre, tryglede dig om nåde. [10] „Hvad opnår du ved, at jeg dør? Hvad gavner det, at jeg lægges i graven? Kan en død synge lovsange eller fortælle om din trofasthed? [11] Hør på mig, Herre, og vær mig nådig. Herre, kom og hjælp mig.” [12] Da vendte du min sorg til glæde, tog min sørgedragt og klædte mig i festtøj. [13] Nu kan jeg synge af glæde, fra nu af vil jeg altid takke dig.
