Salmernes bog 105:1-45 BPH

[1] Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! [2] Syng og spil til hans ære, tænk på alle de mirakler, han har udført. [3] Glæd jer over hans herlighed. Lad alle, der kender ham, fryde sig. [4] Søg hjælp hos Herren og hans styrke, hold jer altid nær til ham. [5] Tænk på de fantastiske ting, han har gjort, alle de undere, han har udført. [6] I er jo børn af Guds tjener, Abraham, I er de udvalgte efterkommere af Jakob. [7] Han er Herren, vor Gud, han hersker over hele jorden. [8] Han holder altid sine løfter, er trofast gennem tusind generationer. [9] Han står bag sin pagt med Abraham, det løfte, han højtideligt afgav til Isak. [10] Han bekræftede det overfor Jakob som en vedvarende pagt med Israels folk: [11] „Jeg giver jer Kana’ans land, det skal være jeres særlige ejendom.” [12] Det sagde han, da de endnu var få, en lille flok fremmede i Kana’ans land. [13] De vandrede fra land til land, fra det ene rige til det andet. [14] Men han tillod ingen at skade dem, han advarede konger om at holde sig væk. [15] „Rør ikke mine udvalgte, gør ikke mine profeter fortræd!” [16] Han sendte hungersnød over Kana’ans land, gjorde ende på alle deres forsyninger. [17] Han sendte en mand i forvejen til Egypten. Det var Josef, der blev solgt som slave. [18] I fængslet blev hans fødder lagt i lænker, om halsen fik han en ring af jern, [19] indtil hans profeti blev opfyldt, og det viste sig, at Herren talte sandt. [20] Da fik Farao ham løsladt, Egyptens konge satte ham i frihed. [21] Han fik ansvar for Faraos finanser, hans paladser, hans gods og ejendom. [22] Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd og gav instrukser til Faraos rådgivere. [23] Så kom Jakob og hans familie til landet, de boede som gæster i Egypten. [24] Herren gjorde dem frugtbare og talrige, de blev mere talstærke end landets indbyggere. [25] På den måde gjorde Gud egypterne misundelige, så de begyndte at mishandle hans tjenere. [26] Da sendte Gud sin tjener Moses sammen med Aron, som han havde udvalgt. [27] De udførte fantastiske ting, gjorde tegn og undere i Egyptens land. [28] Herren sendte et tykt mørke over landet, men egypterne adlød ikke hans befaling. [29] Han forvandlede deres floder til blod, så alle fiskene døde. [30] Han fyldte landet med frøer, selv i kongens private gemakker kom de ind. [31] Han sendte fluesværme i massevis, myggene svirrede over hele landet. [32] I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger, og lynene slog ned over hele Egypten. [33] Vinstokke og figentræer blev ødelagt, træerne splintredes og væltede omkuld. [34] Så sendte han sværme af græshopper, de kom i utrolige mængder, [35] de åd alt, hvad der var grønt i landet, de spiste alle markens afgrøder. [36] Derpå dræbte han det kæreste, de ejede, den førstefødte søn i hvert eneste hjem. [37] Da førte Herren sit folk ud af Egypten, belæsset med sølv og guld, ingen var syg eller svagelig. [38] Egypterne var lettede, da de var borte, for de var blevet bange for dem. [39] Gud skærmede sit folk med en sky, han lyste for dem med en ildsky om natten. [40] De bad om kød, og han sendte vagtler, mættede dem med manna, brødet fra himlen. [41] Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud, det blev til en flod i ørkenens sand. [42] Herren opfyldte sit hellige løfte, som han havde givet til sin tjener Abraham. [43] Hans folk drog ud med frydesang, hans udvalgte jublede af glæde. [44] Han gav dem fremmede folkeslags lande, de høstede afgrøder, som andre havde plantet. [45] Det gjorde han med det mål for øje, at hans folk skulle adlyde hans bud. Lovet være Herren!