Ordsprogenes bog 17:1-28 BPH

[1] Bedre at spise tørt brød i fred end festmad i splid og spektakel. [2] En klog slave får autoritet over sin herres uvorne unger, og han får del i arven, som var han en søn af familien. [3] En smeltning kan afgøre kvaliteten af sølv eller guld, men kun Herren kender et menneskes hjerte. [4] En ballademager tiltrækkes af destruktive planer, og en løgner lytter gerne til svig og bedrag. [5] At foragte de fattige er at håne deres Skaber, den, der er skadefro, vil selv komme i ulykke. [6] Bedsteforældre er stolte af deres børnebørn, ligesom børn er stolte af deres forældre. [7] En tåbe bør holde sig fra store ord, og den ædle bør holde sig fra løgn. [8] Bestikkelse virker som en trylleformular, for den kan åbne et utal af døre. [9] Den, der bærer over med en forurettelse, skaber gode relationer, men at hænge sig i andres fejl kan skille selv de bedste venner. [10] En fornuftig person lærer mere af en enkelt irettesættelse, end en tåbe lærer af 100 afstraffelser. [11] Onde mennesker er altid i oprør, men de vil få en velfortjent straf. [12] Hellere møde en bjørn, hvis unger er taget fra den, end en tåbe, der slår om sig med tåbeligheder. [13] Den, der gengælder godt med ondt, vil blive forfulgt af uheld. [14] At indlede et skænderi er som at åbne for en sluse, du må hellere få lukket igen, før der bliver rigtig krig. [15] At dømme en uskyldig og frikende en skyldig, begge dele vækker afsky hos Herren. [16] Hvad skal en tåbe bruge penge til? Kan man købe visdom, når man er uden forstand? [17] En ven er altid en ven, og slægtninge har man som en hjælp i nøden. [18] Det er dumt at stå inde for en fremmed mands lån og stille garanti for en andens gæld. [19] De, der elsker at skændes, skaber altid problemer, de overvurderer sig selv, og det ender galt. [20] Den, der har falske motiver, klarer sig skidt, og den, der lever i bedrag, falder med et brag. [21] Et tåbeligt barn giver sine forældre sorg, en oprørsk unge giver ingen glæde. [22] Et glad hjerte giver en sund krop, nedtrykthed dræner ens livsmod. [23] Onde mennesker tager imod bestikkelse og kæmper imod al retfærdighed. [24] Den fornuftige har visdom for øje, men tåbens blik fortaber sig i det fjerne. [25] Et tåbeligt barn bringer sin far sorg og gør sin mor skuffet og bitter. [26] Det er forkert, at give de uskyldige bøder og straffe de mennesker, som er ærlige. [27] Den kloge overvejer nøje sine ord, den forstandige holder hovedet koldt. [28] En tåbe, der tier, kan gå for at være fornuftig, den, der holder sin mund, betragtes som forstandig.