Ordsprogenes bog 15:1-33 BPH

[1] Et hårdt svar vækker vrede, forsonende ord kan afværge et skænderi. [2] Fra den kloges mund kommer en strøm af visdomsord, fra tåbens mund kommer en flod af tåbeligheder. [3] Herren spejder ud over jorden, han ser både de onde og de gode. [4] Opmuntrende ord giver mod på livet, nedsættende ord giver sår i sjælen. [5] Kun en tåbe foragter sin fars formaning, en fornuftig søn tager imod vejledning. [6] De retskafne opnår succes og velstand, de onde mister det, de har samlet. [7] Der kommer visdom fra den kloges mund, det gør der ikke fra tåbens tanker. [8] Herren afskyr de gudløses offergaver, men glæder sig over gudfrygtiges bønner. [9] Herren afskyr den ondes handlemåde, men han elsker den, der gør det rette. [10] De, der gør oprør imod Gud, bliver straffet, og hvis de fortsætter deres oprør, skal de dø. [11] Herren kender underverdenens afkroge og dødsrigets dybder. Mon et menneskes inderste væsen er ukendt for ham? [12] De hovmodige hader at blive sat i rette, derfor holder de sig væk fra de vise. [13] Indre glæde giver et smilende ansigt, et sorgfuldt hjerte tager livsmodet væk. [14] Den kloge søger altid ny indsigt, tåben tygger drøv på sine dumheder. [15] For den nedtrykte er hver dag en dårlig dag, den glade har altid gode dage. [16] Et nøjsomt liv i ærefrygt for Gud er bedre end et liv i rigdom og angst. [17] Hellere spise vandgrød med dem, man elsker, end oksesteg med dem, man hader. [18] En hidsig person skaber splid og ufred, et tålmodigt menneske gyder olie på vandene. [19] Den dovne synes, at vejen er overgroet med tidsler, den flittige synes, at vejen er bred og problemfri. [20] Et klogt barn glæder sin far, kun en tåbe gør nar af sin mor. [21] Den uforstandige er godt tilfreds med sine dumheder, den kloge har forstand til at gøre det rigtige. [22] Uden god rådgivning går en plan let i vasken, men når mange tages med på råd, lykkes den. [23] Det er en glæde at kunne give et godt råd, dejligt at kunne sige det forløsende ord. [24] Den vise vælger vejen til et godt liv frem for vejen til en ynkelig død. [25] Herren nedriver den hovmodiges hus, men beskytter enkers ejendom. [26] Herren afskyr de ondes tanker, men glæder sig over gode ord. [27] Den pengegriske bringer sin familie i ulykke, den, der afslår bestikkelse, klarer sig godt. [28] De retskafne tænker, før de taler, men ondskaben vælter ud af de gudløses mund. [29] Herren hører de gudfrygtiges bønner, men holder sig fjernt fra onde mennesker. [30] Et smil varmer hjertet, gode nyheder giver ny styrke. [31] Den, der er villig til at blive vejledt, vil føle sig hjemme blandt de vise. [32] Den, der nægter at blive irettesat, modarbejder sig selv, den, der tager godt imod kritik, vokser i visdom. [33] Ærefrygt for Gud er vejen til visdom, ydmyghed går forud for ære.