Ordsprogenes bog 14:1-35 BPH

[1] En klog kvinde opbygger sit hjem, en tåbelig kone river det ned. [2] Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren, den, der er i oprør, viser sin foragt. [3] Tåbelige ord får ubehagelige følger, de vise tænker, før de taler. [4] Har man ingen okser, sparer man foderet, men stærke trækdyr kan give en stor høst. [5] Et trofast vidne lyver aldrig, et falsk vidne udspyr løgne. [6] Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke, men med ydmyg fornuft vinder man viden. [7] Hold dig borte fra tåben, for dér får du ingen gode råd. [8] De kloge overvejer de skridt, de tager, tåben går rundt i blinde. [9] Tåber er ligeglade med, om de synder, de retskafne ønsker at gøre Guds vilje. [10] Ingen kan helt forstå en andens sorg eller fuldt ud føle en andens glæde. [11] Den gudløses hjem går til grunde, den gudfrygtiges familie blomstrer. [12] Man kan være helt sikker på at have ret og alligevel ende med et nederlag. [13] Et smil kan dække over hjertesorg, når smilet er væk, er smerten der stadig. [14] Den troløse må lide for sin utroskab, den trofaste får sin belønning. [15] Den naive tror på hvad som helst, den kloge tænker sig godt om. [16] Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde, tåben er overmodig og uden hæmninger. [17] Den hidsige handler uoverlagt, den fornuftige udholder meget. [18] Den uforstandige øger sin dumhed, den kloge vokser i visdom. [19] De onde skal bukke i respekt for de gode og stå med hatten i hånden ved deres dør. [20] Den fattige har ingen venner, men alle flokkes om den rige. [21] At se ned på den fattige er syndigt, men at hjælpe en stakkel giver velsignelse. [22] De, der har onde planer, ender i ulykke, de, der har godt i sinde, oplever trofast kærlighed. [23] Hårdt arbejde giver godt udbytte, tom snak fører til fattigdom. [24] Den vises liv ender med succes, tåbens liv ender i tåbeligheder. [25] Et sandfærdigt vidne redder liv, et falsk vidne er en forræder. [26] De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed, og deres børn beskyttes af Gud. [27] Ærefrygt for Herren er kilden til liv, for den frelser fra dødens fælde. [28] En leder for et stort folk bliver æret, men en konge uden et folk er intet værd. [29] Den, der er tålmodig, udviser klogskab, den opfarende skilter med sin dumhed. [30] Fred i sindet giver helse til kroppen, bitterhed æder én op indefra. [31] At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber, at hjælpe de nødlidende er at ære Gud. [32] Onde mennesker går til grunde i deres ondskab, de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på. [33] Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske, men den finder ikke fodfæste i en tåbe. [34] Retskaffenhed ophøjer en nation, synd er en skamplet på ethvert folk. [35] En klog tjener nyder velvilje hos kongen, en skamløs tjener får hans vrede at føle.