Lukasevangeliet 17:1-37 BPH

[1] En dag sagde Jesus til sine disciple: „Det kan ikke undgås, at nogle falder fra troen. Men ve dem, som er skyld i, at andre falder fra. [2] Det ville være bedre, om de blev kastet i havet med en møllesten om halsen, end at de får en af de svage i troen til at falde fra. [3] Pas derfor på, hvordan I lever! Hvis din ven forsynder sig imod dig, så konfronter ham med det. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så tilgiv ham. [4] Selv hvis han forsynder sig syv gange om dagen, skal du tilgive ham, for så vidt han angrer og beder om tilgivelse.” [5] Apostlene sagde nu til Jesus: „Giv os mere tro!” [6] Jesus svarede: „Var jeres tro blot som et sennepskorn, kunne I sige til morbærfigentræet her: ‚Ryk dig op og slå rod i havet!’ Og det ville adlyde jer. [7] Forestil jer, at en mand har en slave til at arbejde i marken eller passe får. Når slaven kommer hjem efter dagens arbejde, mon hans herre så vil sige til ham: ‚Kom her og sæt dig til bords. Nu skal jeg sørge for, at du straks får noget at spise.’ [8] Nej, han siger: ‚Tag et forklæde på og lav aftensmad til mig. Efter at jeg er færdig med måltidet, kan du selv tage dig noget at spise.’ [9] Siger man tak til en slave, fordi han gør, hvad han har fået besked på? [10] På samme måde med jer. Når I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: ‚Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked på.’ ” [11] På sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus på et tidspunkt grænsen mellem Galilæa og Samaria. [12] I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham [13] og råbte: „Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!” [14] Han så på dem og sagde: „Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.” Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed. [15] En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst. [16] Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner! [17] Jesus spurgte: „Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? [18] Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?” [19] Så sagde Jesus til ham: „Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.” [20] En dag spurgte farisæerne Jesus: „Hvornår kommer Guds rige?” „Guds rige kommer ikke sådan, at man kan se det i det ydre,” svarede han. [21] „Der er ingen, der vil kunne udpege det og sige: ‚Her er det!’ eller: ‚Dér har vi det!’ Guds rige findes allerede midt iblandt jer!” [22] Senere sagde Jesus til disciplene: „Der vil komme tidspunkter, hvor I inderligt vil længes efter, at Menneskesønnen skal komme, men I skal holde ud. [23] Nogle vil sige til jer: ‚Se, dér er han!’ eller: ‚Her er han!’ Men I skal ikke tro på det! Lad være med at løbe efter den slags. [24] Den dag Menneskesønnen virkelig kommer, vil det være som et lyn, der oplyser himlen fra den ene ende til den anden. [25] Men først skal jeg gennem mange lidelser og forkastes af dem, som ikke tror på mig. [26] Som det gik i Noas dage, vil det gå ved Menneskesønnens komme. [27] Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken, og vandmasserne pludselig kom og udslettede dem alle. [28] Eller som det gik i Lots dage: Folk holdt deres fester, købte og solgte, plantede og byggede, [29] lige til den dag, da Lot gik ud af Sodoma, og det pludselig regnede med ild og svovl fra himlen, så alle blev udslettet. [30] Menneskesønnens komme vil ske lige så pludseligt og uventet. [31] Den dag vil de, der opholder sig uden for deres hus, ikke have tid til at løbe ind for at pakke, og de, der arbejder i marken, vil ikke have tid til at løbe hjem og hente deres ejendele. [32] Husk på, hvad der skete med Lots hustru! [33] De, der klamrer sig til livet, vil miste det, men de, der er parat til at give afkald på deres jordiske liv, vil få det evige liv. [34] Når det sker, vil to mennesker sove i samme seng. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. [35] To kvinder vil hjælpe hinanden med at male korn. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.” [37] „Hvor vil det ske, Herre?” spurgte disciplene. „Hvor gribbene samles, der er ådslet!” var Jesu svar.