Jobs bog 13:1-28 BPH

[1] Jeg kender det alt sammen, jeg har hørt det før og forstår det udmærket. [2] Jeg ved det samme, som I ved, jeg står ikke tilbage for jer i visdom. [3] Men det er den Almægtige, jeg vil tale med! Det er ham, jeg ønsker at høre fra. [4] I er kvaksalvere og bruger tomme ord som salve til mine sår i sjælen. [5] Bare I dog ville holde mund, det er det klogeste, I kan gøre. [6] Hør dog, hvad det er, jeg siger, så I kan forstå, hvorfor jeg klager. [7] Tror I, Gud har brug for, at I forsvarer ham? Så burde I i det mindste sige sandheden. [8] Hvorfor vil I føre sagen for ham? Tror I, han har brug for jeres hjælp? [9] Mon ikke han kender jeres motiver? Eller tror I, at I kan føre Gud bag lyset? [10] Gud selv vil gå i rette med jer, fordi I bevidst fordrejer hele sagen. [11] Har I slet ingen ærefrygt for ham? Skælver I ikke for hans majestætiske storhed? [12] Jeres hule fraser er blot tomme ord, jeres forsvar falder som et korthus. [13] Ti stille, så jeg kan bringe min klage til Gud, og så må jeg selv tage følgerne. [14] Jeg er parat til at vove skindet og sætte livet på spil. [15] Jeg vil lægge min sag frem for ham. Måske slår han mig ihjel, men han er mit eneste håb. [16] Jeg tror dog snarere, at han vil frikende mig, for hvis jeg var skyldig, turde jeg ikke træde frem for ham. [17] Hør nu efter, hvad jeg siger. Læg godt mærke til mine ord. [18] Jeg er parat til at fremlægge min sag for Gud, for jeg ved, at jeg har retten på min side. [19] Hvis nogen kan bevise det modsatte, tier jeg stille og tager imod min straf. [20] Jeg beder dig om at gøre to ting for mig, Gud, derefter vil jeg ikke mere løbe fra dig. [21] Først må du fjerne mine lidelser og derefter holde op med at skræmme mig. [22] Hvis du vil være den første til at fremføre anklage, så vil jeg forsvare mig. Hvis du lader mig tale først, så forventer jeg, at du svarer mig. [23] Hvad er det egentlig, jeg har gjort forkert? Forklar mig min overtrædelse og min synd. [24] Hvorfor har du vendt mig ryggen? Hvorfor ser du på mig som en fjende? [25] Hvorfor sparker du til et nedfaldent blad? Hvorfor jagter du et udtørret halmstrå? [26] Du dømmer mig alt for hårdt, Gud, min ungdoms dumheder trækker du frem. [27] Du har lagt mine fødder i lænker, du følger alle mine bevægelser og undersøger mine fodspor. [28] Mennesker smuldrer som råddent træ, som et stykke tøj, der ædes op af møl.