Salmernes bog 8:1-10 BPH

[1] Til korlederen: Brug strengeinstrumenter. En sang af David. [2] Hvor er du fantastisk, vor Herre og Gud! Ingen i verden kan måles med dig. Universets vidundere viser din storhed. [3] Du har udvalgt småbørn til at lovprise din herlighed for at lukke munden på dine modstandere. [4] Når jeg ser op mod himlen, dine hænders værk, månen og stjernerne, som du har skabt, [5] hvad er da et menneske, at du bekymrer dig om det, et menneskebarn, at du tager dig af det? [6] Du skabte det kun lidt ringere end det guddommelige, gav det kongelig ære og værdighed. [7] Du gav mennesket ansvar for dit skaberværk, det blev sat som hersker over alle ting, [8] over får og kvæg og vilde dyr, [9] fugle, fisk og alt havets liv. [10] Hvor er du fantastisk, vor Herre og Gud! Ingen i verden kan måles med dig.

About this translation

Life Bible app icon
Get the Life Bible app ★★★★★4.8 · 217K ratings Read offline, sync highlights and notes, and study with your library on any device.