[1] Til korlederen: En lovsang af David. [2] Zions Gud, vi vil lovprise dig, vi vil indfri vore løfter til dig. [3] Du er en Gud, der hører bøn, og vi kommer alle til dig. [4] Når vi indrømmer vores synd, oplever vi din nådige tilgivelse. [5] Lykkelige er de, du lader leve i din nærhed. Vi jubler over alt det gode, du giver os. [6] Du er vores frelser, Gud, du redder os ved dine mægtige undere. Du kan give håb til alle og enhver, hvor de end bor i den vide verden. [7] Du er den almægtige Gud. Du formede de enorme bjerge, [8] du dæmper bølgernes brusen og standser nationernes oprør. [9] Alle folkeslag forundres over dine vældige gerninger, du bliver lovprist både i øst og i vest. [10] Du vander jorden og gør den frugtbar, du fylder floderne med enorme vandmasser. Du sørger for væde til jorden, så der bliver en god høst. [11] Du sender regn til de pløjede marker, så furerne fyldes med vand. Du blødgør jorden med regn og giver grobund for den sæd, der er sået. [12] Når høsten er omme, er laderne fulde, din velsignelse betyder overflod. [13] Græsgangene i ødemarken glinser af væde, bakkerne blomstrer af fryd. [14] Fårene flokkes på de frodige enge, dalene klædes i korn. Hele dit skaberværk synger af glæde.
