[1] Til korlederen: En sang af David i anledning af, at han havde besejret de aramæiske hære fra Naharajim og Zoba, og af, at Joab havde slået 12.000 edomitter i Saltdalen. Sangen er gavnlig til belæring og synges til melodien „Pagtens lilje.” [3] Hvorfor har du forkastet os, Gud? Du har straffet os, fordi du var vred på os. Men se i nåde til os og hjælp os. [4] Det var, som blev vi ramt af et jordskælv, det føltes, som vores verden brød sammen. [5] Du har været hård mod dit folk, vi ravede omkring, som var vi fulde. [6] Men du kalder på de gudfrygtige, så de kan komme til dig og blive reddet. [7] Hør min bøn og gør brug af din magt, så dit elskede folk kan blive reddet. [8] Gud talte jo fra sin helligdom: „Med glæde vil jeg udstykke Sikem, jeg vil udmåle Sukkots dal. [9] Gilead tilhører mig, Manasse er min ejendom. Kongerne kommer fra Juda, og dygtige krigere fra Efraim. [10] Moabitterne skal tjene mig, og edomitterne være mine slaver. Jeg vinder sejr over filistrene.” [11] Hvem tager med os til den befæstede by? Hvem vil gå med os mod Edom? [12] Herre, har du forkastet os? Hvorfor drager du ikke med os i krig? [13] Hjælp os dog mod vore fjender, for menneskers hjælp er intet værd. [14] Med Guds hjælp vinder vi sejr, for du kan trampe vore fjender ned.
