[1] Til korlederen: En sang af David. [2] Mon I fyrster ved, hvad der er ret og rigtigt? Mon I behandler folk retfærdigt? [3] Nej, I har kun ondskab i tanke, I giver volden frit løb i landet. [4] I har været onde fra fødslen af, fra barnsben har I været fulde af løgn. [5] I udspyr slangegift og vil ikke lytte til Gud. I ligner en døv kobra, [6] der ikke kan høre slangetæmmeren, lige meget hvor højt han spiller. [7] Knus kæberne på de grusomme løver, Herre. Bræk alle deres skarpe tænder, Gud. [8] Lad dem forsvinde som vand i ørkenen, lad dem visne som græs i tørtiden. [9] Lad dem blive til slim som sneglen, lad dem ende som dødfødte fostre, der aldrig får lyset at se. [10] Gud vil feje de onde af vejen, hurtigere end brændet kan få gryden i kog. [11] De gudfrygtige glæder sig, når retten sejrer. De får lov at vade i de gudløses blod. [12] Da skal folk udbryde: „Ja, de gudfrygtige bliver belønnet til sidst. Der er en Gud, som sørger for retfærdighed på jorden.”
