Salmernes bog 28:1-9 BPH

[1] En sang af David. Herre, jeg råber til dig om hjælp, for du er min eneste redning. Hvis du ikke griber ind, må jeg se døden i øjnene. [2] Herre, lyt til min bøn om nåde, jeg råber til dig om hjælp med løftede hænder mod din helligdom. [3] Lad mig ikke ende som de ondskabsfulde, der taler venligt til folk, mens de udtænker onde planer. [4] Giv dem den straf, de fortjener, lad dem lide for deres grusomme handlinger. Straf dem for al deres ondskab. [5] De ænser ikke Guds veje, de følger ikke hans bud. Derfor vil Gud rive dem ned som et hus, der aldrig skal genopbygges. [6] Lovet være Herren, for han har hørt min bøn. [7] Han er min styrke og mit skjold, jeg stoler på ham af hele mit hjerte. Når han hjælper, fyldes jeg med glæde, mit hjerte jubler af lovsang til ham. [8] Herren bevarer sit folk, han giver sejr til sin udvalgte konge. [9] Herre, befri dit folk, velsign dem, der hører dig til. Vær som en hyrde for dem, bær dem i dine arme for evigt!

About this translation

Life Bible app icon
Get the Life Bible app Read offline, sync highlights and notes, and study with your library on any device.