[1] En sang af David. Jorden og alt, hvad der er på den, tilhører Herren, hele verden og alle, som bor i den. [2] Han grundlagde jorden på verdenshavene, dens fundament lagde han på havets dyb. [3] Hvem kan stige op på Herrens bjerg? Hvem har lov at gå ind i hans helligdom? [4] De, som har rene motiver og gør det gode, som ikke tilbeder afguder eller sværger falsk. [5] Sådanne mennesker bliver velsignet af Gud og nyder godt af hans trofasthed og godhed. [6] Kun de må komme ind i Herrens nærhed og tilbede Jakobs Gud. [7] Luk de ældgamle døre vidt op, gør plads i byens indgangsport, så den almægtige Konge kan komme ind. [8] Hvem er den almægtige Konge? Det er Herren, som er stærk og mægtig. Det er Herren, som vinder enhver kamp. [9] Luk de ældgamle døre vidt op, gør plads i byens indgangsport, så den almægtige Konge kan komme ind. [10] Hvem er den almægtige Konge? Det er Herren, som styrer alt. Han er den almægtige Konge.