Salmernes bog 22:1-32 BPH

[1] Til korlederen: Synges til melodien „Morgenrødens rådyr”. En sang af David. [2] Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Hvorfor hjælper du mig ikke? Hvorfor lytter du ikke til mit skrig? [3] Dag efter dag råber jeg til dig, men du svarer mig ikke. Hver nat hører du min røst, men du giver mig ingen trøst. [4] Du sidder på din hellige trone, du er den, som Israel lovsynger. [5] Vore forfædre stolede på dig, og du reddede dem. [6] Du hørte deres nødråb og befriede dem, du skuffede aldrig deres tillid til dig. [7] Men jeg føler mig som en ussel orm, jeg bliver hånet og foragtet af alle. [8] Enhver, der ser mig, griner ad mig, ryster på hovedet eller vrænger ad mig. [9] „Er det ham, der stoler på Herren?” håner de. „Så lad os se, om Herren redder ham. Hvis Herren elsker ham så meget, så burde han gribe ind og frelse ham!” [10] Herre, du var der, da jeg blev født, du gav mig tryghed ved min mors bryst. [11] Fra fødslen har du været den, der hjalp mig, hele mit liv har du været min Gud. [12] Hold dig ikke borte fra mig nu, for jeg er undergangen nær, og ingen andre kan hjælpe mig. [13] Frygtindgydende fjender har omringet mig, som en hjord af vilde tyre fra Bashan. [14] Som sultne og brølende løver kommer de imod mig med åbent gab. [15] Min styrke er sivet bort som vand i sandet, alle mine knogler føles, som er de gået af led, mit hjerte hamrer i halsen på mig. [16] Mine læber er tørre som potteskår, min tunge klistrer til ganen, du har bragt mig til gravens rand. [17] Mine fjender kredser omkring mig som hunde, en bande af forbrydere omringer mig. De har gennemboret mine hænder og fødder. [18] Jeg kan tælle alle mine knogler. Med skadefryd stirrer fjenderne på mig. [19] De deler mine klæder imellem sig og trækker lod om min kjortel. [20] Herre, hold dig ikke på afstand. Du er min redning, kom mig til hjælp. [21] Frels mig fra døden, red mig fra de vilde hunde. [22] Lad mig undslippe løvens gab, lad mig ikke blive dræbt af vildoksens horn. Gud, du har hørt min bøn. [23] Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd, jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling. [24] Pris Herren, I, der kender ham, giv ham ære, Jakobs efterkommere, vis ham ærefrygt, Israels folk, [25] for han lod ikke den fortvivlede i stikken, han vendte sig ikke bort og gik sin vej. Han lyttede til mit råb om hjælp. [26] Jeg vil lovsynge dig, når folket samles, jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk. [27] De ydmyge skal spise og alle blive mætte, de, som beder dig om hjælp, skal prise dig. Må de altid leve under din velsignelse. [28] Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre, alle folkeslag skal komme og tilbede dig. [29] For magten tilhører dig, du er Konge over alle nationer. [30] Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig. Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig. [31] Jeg vil leve for dig, og min slægt skal tjene dig. De kommende generationer skal høre om dine underfulde gerninger. [32] De skal fortælle om din nåde og frelse til slægter, som endnu ikke er født.