Salmernes bog 149:1-9 BPH

[1] Halleluja! Syng en ny sang for Herren, pris ham i de gudfrygtiges forsamling. [2] Israel, glæd dig over din Skaber, Jerusalem, bryd ud i takkesang for din konge. [3] Pris ham ved at danse af glæde, lovsyng ham med tamburiner og lyrer. [4] Herren fryder sig over sit folk, han kommer de ydmyge til undsætning. [5] Lad de gudfrygtige fryde sig over sejren, juble af glæde natten igennem. [6] Med lovsang til Gud i hjerte og mund, og et tveægget sværd i hånden, [7] fuldbyrder de Guds dom over nationerne og udfører straffen over de fremmede folkeslag. [8] De lægger fjendernes konger i lænker og stormændene i fodjern. [9] De udfører den dom, der er afsagt, men Guds trofaste tjenere vil blive æret. Halleluja!

About this translation

Life Bible app icon
Get the Life Bible app ★★★★★4.8 · 217K ratings Read offline, sync highlights and notes, and study with your library on any device.