[1] Til korlederen: En sang af David. Herre, du ved alt om mig, du kender mit hjerte til bunds. [2] Du er klar over alt, hvad jeg gør, du kender mine inderste tanker. [3] Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten, du lægger mærke til al min færden. [4] Du ved, hvad jeg vil sige, før jeg kan nå at åbne munden. [5] Du omgiver mig på alle sider, lægger din skærmende hånd på mig. [6] Det er næsten for godt til at være sandt. Jeg fatter ikke din uendelige godhed. [7] Jeg når aldrig uden for din rækkevidde, hvor jeg end er, er du nær hos mig. [8] Farer jeg op til himlen, da møder du mig der. Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der. [9] Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger, rejser jeg mod vest over det store hav, [10] så vil din hånd også lede mig der, din højre hånd holde mig fast. [11] Bad jeg mørket om at skjule mig, befalede jeg dagen at blive til nat, [12] så ville mørket ikke være mørkt for dig, for nat eller dag gør ingen forskel. [13] Du har skabt mig som den, jeg er, du formede mig i min mors mave. [14] Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt, dit skaberværk er fantastisk. [15] Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte, da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke. [16] Mens jeg endnu var et foster, så du mig. Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog, længe før jeg så dagens lys. [17] Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud, de overgår langt, hvad jeg kan fatte. [18] Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet. Jeg ville aldrig nå til ende med dem. [19] Jeg ville ønske, du ville udrydde de gudløse, få de morderiske mænd til at lade mig være i fred. [20] De vanærer dit navn og håner dig, de er blasfemiske og taler ondt om dig. [21] Herre, jeg hader enhver, der hader dig, jeg føler lede ved dem, der er imod dig. [22] Dine fjender er også mine fjender, jeg hader dem af hele mit hjerte. [23] Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud! Gransk mine motiver og afslør mine tanker! [24] Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje, så led mig tilbage til det evige livs vej.
