[1] En sang af David. Jeg priser dig, Herre, for din trofasthed, jeg vil synge om din godhed og retfærdighed. [2] Jeg ønsker at leve et ulasteligt liv, og derfor har jeg brug for din hjælp. Alt, hvad jeg gør i mit kongelige palads, vil jeg gøre af et oprigtigt hjerte. [3] Jeg vil ikke tage del i ondskab, jeg hader dem, der gør oprør imod dig. [4] Jeg vil stræbe efter ubetinget ærlighed, ikke tolerere falskhed og ondskab. [5] De, der nedgør andre bag deres ryg, vil jeg sørge for, bliver straffet. Jeg tager afstand fra stolte mennesker, hovmodige folk kan jeg ikke holde ud. [6] Men de gudfrygtige, der lever i landet, er velkomne hos mig. Jeg vil kun have ærlige folk i min tjeneste. [7] Bedragere skal ikke få plads under mit tag, løgnagtige folk bliver ikke lukket ind. [8] Jeg vil gøre det af med de onde dag efter dag, fjerne alle forbrydere fra Herrens by.