Ordsprogenes bog 31:1-31 BPH

[1] Her følger nogle ord af kong Lemuel, gode råd, som hans mor lærte ham. [2] Lemuel, min søn, min elskede søn, du, som er svaret på mine bønner, hør godt efter, hvad jeg siger. [3] Brug ikke energi, penge og tid på at jagte kvinder, for det har ført konger før dig på vildspor. [4] Det er upassende for en konge at drikke sig fuld, ledere må ikke være afhængige af alkohol, [5] for da kommer de let til at gøre noget forkert, og de værner ikke længere om de svages ret. [6] Men giv gerne alkohol til de døende, og vin til dem, der lider. [7] Lad dem drikke, så de glemmer deres smerter og kan udholde deres lidelser. [8] Forsvar dem, der ikke kan tale deres egen sag, sørg for, at de hjælpeløse opnår retfærdighed. [9] Når du afsiger dine domme, da døm retfærdigt, og stil dig gerne på den svages side. [10] At finde den ideelle hustru er enhver mands drøm. Lykkes det, har han fundet en uvurderlig skat. [11] Bedre kan ingen mand ønske sig det, altid har hun hans fulde tillid. [12] Charmerende er hun tillige, støtter og opmuntrer ham livet igennem. [13] Dagene bruger hun flittigt, hun samler uld og hør og har travlt med at spinde. [14] Eksotiske retter forstår hun at frembringe, for hun har en bred horisont. [15] Før daggry står hun op for at lave mad til familien og fordele opgaverne mellem husets piger. [16] Går hun forbi et frugtbart jordstykke, køber hun det og planter en vingård for, hvad hun har tjent. [17] Hun går energisk i gang og arbejder med stor udholdenhed. [18] Indsatsen bærer frugt, og der er lys i hendes vindue til langt ud på natten. [19] Jævnligt sidder hun ved sin rok eller spinder dygtigt ved tenen. [21] Kulden er ikke noget problem,Lider de fattige nød, for hun er klar med det varme tøj. er hun der straks med en hjælpende hånd. [23] Man ser hendes mand som en af byens ledere,Nydeligt er hun klædt i dragter af det fineste stof, for han er en mand, der aftvinger respekt. hun syr selv sit tøj og væver sine tæpper. [25] Optimistisk ser hun fremtiden i møde,Penge har hun nok af, hun optræder værdigt og karakterfast. for hun sælger af det pragtfulde tøj, hun fremstiller. [26] Råd og opmuntring giver hun gerne, hun taler med visdom og venlige ord. [27] Sit hus har hun styr på, hun kender ikke til lediggang. [28] Til hver en tid får hun ros af sine børn, og hendes mand lovpriser hende med følgende ord: [29] „Utallige kvinder er dygtige, men du overgår dem alle!” [30] Ydre skønhed falmer, og charme kan bedrage, men en kvinde, der følger Herren, er al beundring værd. [31] Ære og hæder fortjener hun fuldt ud, og hendes gerninger lovprises overalt i byen.

About this translation

Life Bible app icon
Get the Life Bible app Read offline, sync highlights and notes, and study with your library on any device.