Ordsprogenes bog 12:1-28 BPH

[1] Den, der elsker at blive vejledt, er klog, det er tåbeligt at hade irettesættelse. [2] Den gode bliver accepteret af Gud, den, der har onde bagtanker, bliver dømt. [3] Den onde lider altid af rodløshed, den gudfrygtiges rødder stikker dybt. [4] En dygtig kone er sin mands glæde og stolthed, en dårlig kone tager livsmodet fra ham. [5] Den gudfrygtige udtænker gode planer, den gudløse udklækker løgn. [6] Onde menneskers anklager bringer død med sig, den retskafne reddes af sine kloge ord. [7] De gudløse går til grunde, og deres slægt ophører, de gudfrygtiges slægt skal bestå. [8] Man beundrer et klogt menneske, men foragter en fordærvet tankegang. [9] Bedre at være beskeden, når man er velhavende, end at være overlegen, når man intet ejer. [10] Den retskafne har omsorg endog for sine dyr, den onde er selv i bedste fald grusom. [11] Den, der arbejder støt og trofast, har ressourcer nok, den, der kun bygger luftkasteller, mangler sund fornuft. [12] De onde misunder hinandens bytte, den retskafne nyder frugten af sit arbejde. [13] Den uærlige fanges i et spind af løgne, den ærlige undgår den slags problemer. [14] Fornuftig tale fører gode ting med sig, et godt stykke arbejde resulterer i belønning. [15] Den kloge tager gerne imod kritik, en tåbe klapper sig selv på skulderen. [16] En fornuftig person tager en fornærmelse i stiv arm, en tåbe taber hovedet med det samme. [17] Et ærligt menneske fortæller sandheden, den upålidelige fylder alle med løgn. [18] Skarpe ord skærer som en kniv i hjertet, kloge ord bringer lægedom til sjælen. [19] Ærlighed består tidens prøve, løgn og bedrag afsløres hurtigt. [20] De, der planlægger ondt, er fulde af bedrag, de, der stifter fred, bliver fyldt med glæde. [21] De retskafne rammes ikke af noget ondt, de ondsindede har masser af problemer. [22] Herren afskyr dem, der lyver, men glæder sig over dem, man kan stole på. [23] Den kloge praler ikke med sin viden, en tåbe udbasunerer sin dumhed. [24] Den, der arbejder trofast og godt, bliver en leder, den dovne er i lommen på andre. [25] Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt, et opmuntrende ord gør glad. [26] De retskafne vælger deres venner med omhu, de gudløses adfærd leder dem på afveje. [27] Den dovne ender med at sulte, den flittige samler sig ressourcer. [28] Den gudfrygtiges vej fører til et godt liv, den gudløses vej fører til død.