Ordsprogenes bog 1:1-33 BPH

[1] Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. [2] Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. [3] De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. [4] De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. [5] Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. [6] De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. [7] Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning. [8] Hør efter din fars formaning, min søn, og husk på din mors belæring. [9] Værdsæt deres velmente vejledning som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke. [10] Giv ikke efter, min søn, men sig nej, når dårlige venner vil lokke dig på afveje. [11] Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer, lægge os på lur og dræbe de uskyldige. [12] Før de aner uråd, er de allerede døde, selv de stærke klarer sig ikke imod os. [13] Derefter plyndrer vi dem og bliver rige, tænk på alle de ting, vi kan købe! [14] Kom nu! Du skal nok få din andel. Vi deler naturligvis byttet imellem os!” [15] Gå ikke med dem, min søn! Hold dig langt væk fra den slags venner. [16] De er kun ude på at røve og plyndre og viger ikke tilbage for mord. [17] Hvis en fugl ser en fælde blive sat op, holder den sig væk og går ikke i den. [18] Men sådanne venner er ikke så kloge. De sætter en fælde, men falder selv i den. [19] De, der røver fra andre, berøver sig selv et godt liv. [20] Visdommen råber til folk på gaden, står på torvet og taler til dem, [21] kalder på skaren, som haster forbi, opsøger byens øverste ledere. [22] „I mennesker uden forstand!” råber den, „Hvor længe vil I forblive i uvidenhed? Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte? Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt? [23] Gid I ville lytte til min vejledning. Så ville jeg dele mine tanker med jer og øse ud af min visdom til jer. [24] Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer, I afviste min udrakte, hjælpende hånd. [25] I forkastede alle mine gode råd, lyttede ikke til mine formaninger. [26] Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer, håne jer, når I gribes af rædsel, [27] når I rammes som af et lyn fra en klar himmel, når jeres mareridt bliver til virkelighed, når angst og nød truer med at knuse jer. [28] Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar. I vil søge efter mig, men ikke finde mig. [29] I forkastede jo kundskaben og nægtede at vise Herren respekt. [30] I var ligeglade med de råd, jeg gav jer, I valgte at ignorere min vejledning. [31] Derfor må I nu bide i det sure æble, til I får kvalme af jeres egen dumhed. [32] Stædig egenrådighed bliver jeres død, naiv sorgløshed fører jer i ulykke. [33] Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed, de skal bo i fred og uden frygt.”