[1] Ved lodtrækning fik Josefs efterkommere jord i et område, hvis sydgrænse startede ved Jordanfloden ud for Jeriko og gik videre op i højlandet til Betel (også kaldet Luz) og dernæst videre gennem arkitternes land til Atarot. [3] Derpå bøjede den mod sydvest til jafletitternes område og kom til Nedre Bet-Horon og videre til Gezer og derfra ud til Middelhavet. [4] De to stammer fra Josefs sønner, Efraim og Manasse, fik hver deres arvelod. [5] Efraims klaners område gik fra Atarot-Addar mod øst til Øvre Bet-Horon mod vest, [6] og derfra gik grænsen ud til Middelhavet. Nordgrænsen gik gennem Mikmetat og videre østpå i en bue op til Ta’anat-Shilo og videre øst om Janoha. [7] Fra Janoha fortsatte den ned til Atarot og Na’ara øst om Jeriko for at ende ved Jordanfloden. [8] Fra Tappuach løb nordgrænsen vestpå langs med Kana-kløften til Middelhavet. [9] Efraim fik tillige nogle byer inden for Manasses territorium. [10] De kana’anæere, som boede i Gezer, blev imidlertid aldrig drevet ud, og derfor lever de den dag i dag som slaver blandt Efraims folk.
