Josvabogen 12:1-24 BPH
[1] Her følger en liste over de konger, som israelitterne besejrede, og hvis landområder de indtog øst for Jordanfloden fra Arnonfloden i syd til Hermonbjerget mod nord, inklusive den østlige del af dalsænkningen, som Jordanfloden løber igennem. [2] Først var der amoritterkongen Sihon, der boede i Heshbon. Hans rige omfattede højlandet fra Aroer i syd, midt på bjergkammen nord for Arnondalen, og til Jabbokfloden, der danner grænse til ammonitternes område. Heri er medregnet den sydlige halvdel af Gilead. [3] Til Sihons rige hørte også den østlige del af Jordandalen fra Kinneret søen i nord ned til Det Døde Hav, hvor byen Bet-Jeshimot ligger, og længere mod syd skråningerne fra Pisgas bjergryg ned mod havet. [4] Dernæst var der kong Og af Bashan, en af de sidste refaitter, som regerede fra Ashtarot og Edrei. [5] Hans rige strakte sig fra Hermonbjerget i nord til Salka i øst og omfattede de områder, der hed Geshur og Ma’aka, foruden hele Bashan provinsen og den nordlige halvdel af Gilead. [6] Allerede under Moses underlagde israelitterne sig kong Sihons og kong Ogs områder øst for Jordanfloden, og Moses fordelte landet mellem Rubens stamme, Gads stamme og Manasses halve stamme. [7] Her følger en liste over de konger, som Josva og israelitterne besejrede vest for Jordanfloden. Det drejer sig om området fra Ba’al-Gad i Libanondalen mod nord til Halakbjerget ved Seir mod syd. Hele det område fordelte Josva mellem Israels øvrige stammer. [8] Området indbefattede højlandet, lavlandet, Jordandalen, bakkeskråningerne vest for højlandet, Judas ørkenland og Negev mod syd, og det var tidligere beboet af hittitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. [9] Kongerne over dette område var: kongen af Jeriko, kongen af Aj nær Betel, [10] kongen af Jerusalem, kongen af Hebron, [11] kongen af Jarmut, kongen af Lakish, [12] kongen af Eglon, kongen af Gezer, [13] kongen af Debir, kongen af Geder, [14] kongen af Horma, kongen af Arad, [15] kongen af Libna, kongen af Adullam, [16] kongen af Makkeda, kongen af Betel, [17] kongen af Tappua, kongen af Hefer, [18] kongen af Afek, kongen over Saronsletten, [19] kongen af Madon, kongen af Hatzor, [20] kongen af Shimron-Meron, kongen af Akshaf, [21] kongen af Ta’anak, kongen af Megiddo, [22] kongen af Kedesh, kongen af Jokneam i Karmel, [23] kongen af Dor (på Dors højderyg), kongen over Galilæas folk [24] og kongen af Tirtza. I alt blev 31 konger dræbt og deres byer ødelagt.
