Ezekiels bog 22:1-31 BPH

[1] Herren sagde til mig: [2] „Du menneske, døm Jerusalem, den morderiske by. Oprems folkenes synder. [3] Giv byen følgende budskab fra mig: Du har selv bragt straffen over dig ved at myrde uskyldige mennesker, og du har gjort dig uren ved at fremstille og dyrke afskyelige afgudsbilleder. [4] Du er skyldig, Jerusalem, og du er selv årsag til din ulykke. Nu er tiden inde til, at du får din straf. Jeg vil ramme dig så hårdt, at alle andre folkeslag vil se ned på dig. [5] Alle nationer, både nære og fjerne, skal håne dig for dit indre kaos og din afgudsdyrkelse. [6] Israels ledere misbruger deres magt til vold og mord. [7] Byens indbyggere er respektløse over for forældre, undertrykker de fremmede og mishandler enker og faderløse. [8] De ringeagter mine love og min helligdom, og de ignorerer mine sabbatsdage. [9] Folk arresteres og dømmes til døden på grundlag af sladder. Som en del af jeres afgudsdyrkelse holder I fester og begår al slags umoral rundt omkring på offerhøjene. [10] Nogle mænd har seksuelt samvær med deres mor eller stedmor, eller med en kvinde, som har menstruation. [11] Mange begår ægteskabsbrud, og nogle går i seng med en svigerdatter eller halvsøster. [12] Korruptionen florerer i byen. Der er lejemordere, sortbørshandlere, pengeafpressere og profitmagere overalt. Men mig er der ingen, der skænker en tanke, siger Herren. [13] Men jeg gør ende på den strøm af undertrykkelse og mord, du har på samvittigheden, Jerusalem. [14] Regnskabets time er kommet, og så vil det vise sig, om du stadig er lige kry og selvrådig. Jeg, Herren, har talt, og mit ord står ved magt. [15] Jeg spreder jer ud blandt fremmede folkeslag og sætter en stopper for al den uretfærdighed, I har begået. [16] I vil blive ydmyget for øjnene af hele verden, og derefter vil I erkende, at jeg er Herren.” [17] Herren sagde til mig: [18] „Du menneske, Israels folk burde være som det ædle sølv, men er nu blandet med uædle metaller, såsom kobber, tin, jern og bly. [19] Derfor skal du sige til dem fra mig af: Fordi I er blandet op med uædle metaller, vil jeg hælde jer i en smeltedigel i Jerusalem. Jeg vil smelte jer over min vredes ild. [21] Jeg vil puste til ilden med min vredes åndepust, så I smelter som sølv, der smeltes over en voldsom ild. Derefter vil I forstå, at jeg er Herren, og at det er mig, der i min vrede har taget jer under behandling.” [23] Herren sagde til mig: [24] „Du menneske, sig til Israels folk, at når jeg udøser min vrede over landet, er det, som når regnen udebliver. [25] Landets regenter opfører sig som sultne løver på rov. De dræber uskyldige mennesker, røver andres ejendom og gør mange kvinder til enker. [26] Landets præster bryder mine love, gør mit tempel urent og skelner ikke mellem helligt og syndigt, rent og urent. De overholder ikke sabbatten, men vanærer mig på alle måder. [27] Landets politiske ledere er som ulve på rov, parate til at myrde for pengenes skyld. [28] Profeterne holder hånden over dem ved at opdigte syner og varsler. ‚Hør Herrens ord!’ siger de, men jeg har ikke talt til dem. [29] Hele landets befolkning er blevet uhæderlig og voldelig. De fattige og fremmede bliver undertrykt. Der er hverken lov eller ret i landet. [30] Jeg søgte iblandt dem efter en retskaffen person, som ville kunne opbygge et forsvar og gå i forbøn for landet, så det ikke skulle ødelægges, men jeg fandt ingen. [31] Derfor må jeg udøse min vrede over dem og straffe dem med tilintetgørelse. De rammes af følgerne af, hvad de har gjort, siger Herren.”